Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dualismen i vor nyeste Filosofi
75
kan Bemærkningernes Forfatter med Rette svare:
Jeg siger det jo selv, jeg er næstendels Dualist;
ti - hedder det - «der gives i Aandslivet
stærke, til Dualisme grænsende Modsætninger*
(S. 66). Næstendels-Duali’smen er beslægtet med den
af Professor Nielsen saakaldte «Middelvejs-Teologi»;
man fanger den ikke, den er saa smidig, at den glider
Enhver, der vil gribe den, af Hænde.
Det er skønne, sande og begejstrede Ord, som
Grundideernes Logiks Forfatter udtaler i anden Del
S. 457: «En mat Idé har naturligvis matte Ekstremer
med svag Midte og mat Sammenslutning, derfor er den
immanente Spekulation altid saa ængstelig for hvad
der kunde ligne en Dualisme. Den mægtige, i Væsen
guddommelige Idé har derimod mægtige Ekstremer, dens
Udslag i kraftig Dualisme er kun Forudsætning for
den uendelige Overlegenhed, hvormed den fuldfører
Slutningen.» Men hvad hjælper det os, at disse Ord
er sande, naar i det Sjælelige «Slutningen» udebliver
og uforsonlige Modsigelser stilles Ansigt til Ansigt
mod hinanden. Vi skylder alle Professor Nielsen Tak og
Anerkendelse for den Energi, hvormed han har forfulgt
det Ideelle helt ud i dets Modsætnings yderste Led,
Beundring for den geniale Tillid, hvormed han altid
har følt sig forvisset om, at det vel skulde lykkes
at vise selv det Stridigstes Enhed i den mægtige
Idé; vi hører ham uden Uvilje tale haant om dem,
hvem selv Skyggen af en Dualisme vilde skræmme; men,
det forstaar sig, dog kun saa længe, som den virkelige
Dualisme ikke bliver udgivet - som Manden i Æventyret
- for sin egen Skygge. Er Tilliden hos Læreren først
bleven til Overmod, da svinder hos Lærlingen Trygheden
for Følelsen af en virkelig Søndersplittelse,
en Spaltning, der ikke lader sig skjule under
ubestemte Vendinger, som de nylig anførte, et Brud,
der ingenlunde lader sig klinke ved den Art Dialektik,
der bestaar i en Sammentvingen af modsigende Udtryk
som «rationelt Paradoks* eller «absolut uensartede
Ytringer, der viser sig relative**).
Heldigvis lader Bemærkningernes Forfatter sig ikke
nøje med at udtale almindelige Sætninger; han vælger
bestemte Eksempler til Oplysning af det Fremsatte; men
som det i en saa mislig Sag var at vente, Professor
Nielsen er sært uheldig med
*) Bemærkningerne S. 65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
