- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
77

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dualismen i vor nyeste Filosofi
77

Nielsen lægger Vægt herpaa, det ses deraf, at
dette Eksempel ikke alene forekommer én Gang i
Bemærkningerne, men hos Ekkoet Hr. Dr. Heegaard fulde
flre Gange, nemlig S. 385, 399, 400, 405. Hvis her nu
med Modet mentes den Uforsagthed, der næsten som et
legemligt Anlæg kan være ét Menneske medfødt og et
andet berøvet, da vilde Den visselig med Rette være
latter-liggjort, som troede, at han, hvor fejg han
end af Naturen var, kunde ved saglig Tænkning blive
modig - af Naturen. Men hvad da blev sagt om Modet som
praktisk Bestemmelse, vilde rigtignok uheldigvis ogsaa
gælde i samme Maal om alle de teoretiske Anlæg; ti
man kan ligesaa lidt, naar man af Naturen er tungnem,
sentænkende og svagtbegavet tilspekulere sig medfødt
Lærenemhed, Skarpsindighed eller Vid. Men da her nu,
som det siges, udtrykkeligt sigtes til Modet som
Di/d, er den Bestemmelse som gives, ligefrem falsk:
Den teoretiske Erkendelse af, hvad Sandheden byder,
hvad et Pligtforhold er, hvad Æren kræver, hvad et
Fædreland vil sige, kan og skal gaa saaledes over
i Kød og Blod, at den bekæmper og overvinder den
naturlige Forsagthed, hvor denne staar Udførelsen
af det Rette imod. Hvem der negter Muligheden heraf,
han burde ikke driste sig til at føre Livets Sag mod
Teorierne; ti han røber sig selv som Stuefilosof,
som ren Teoretiker, hvormeget han saa lovpriser, ja
forguder det Praktiske, hvor ivrigt han saa bestræber
sig for at gøre det til Et og Alt.

Ti ret beset, hvad gør Professor Nielsen Andet? Han
taler vel om den dobbelte Verden, han synes vel ofte
blot at være Tvedelthedens Mand, men tilsidst vil man
finde, at det gaar ham som alle Tvehedens Apostle:
de er det nødvendigvis kun tilsyneladende, de nødes,
naar det kommer til Stykket, til at bortkaste det ene
af de to modstaaende Led, som de har bragt i unaturlig
Spænding mod hinanden. Det viser sig, at Professor
Nielsen under sin Fejde mod det at gøre Tanken til
Alt og Tænkningen til et med det hele Menneske,
(S. 68) i Virkeligheden gør en anden af

*



Menneskeaandens Ytringer, nemlig Viljens Liv til Alt,
til det Hele; ti naar galt skal være, kan hin Side
opofres, men ikke denne (S. 76). Man høre Forfatterens
egne Ord: «Den, der sætter Tanken ind paa praktisk
Erkendelse af en hellig Vilje, gaar maaske glip af
Teorien, men han vinder Livet, Aandens evige Liv;
ti Aandens Liv er i Viljen*. Er det en Filosof eller
er det en* Præst, en Tænker eller en Moralist, som
taler? Af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free