Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dualismen i vor nyeste Filosofi
81
Aktstykke at støtte mig til, berører jeg den
naturligvis med et vist Forbehold, om jeg end ikke
tvivler paa, at Professor Nielsen vil vedkende sig
at have fulgt den Tankegang, hvorpaa det her kommer
an. Professoren omtalte det Bibelsted, hvor der
fortælles, at Himmelen aabnede sig og Aanden foer
ned som en Due, det samme Sted, som Hr. A. C. Larsen
har anført i sin Bog Samvittighed og Videnskab. Det
Spørgsmaal blev opkastet, om Videnskaben nu her turde
anbringe sin verdslige Kritik, og kræve den Troende
til Regnskab for, hvorledes han bærer sig ad med at
fastholde en Hvælving, naar han véd, der ingen er,
med at tro, den aabnede sig, med at opfatte Duen som
Andet og Mere end et rent Sindbilied, naar han véd,
at Aanden umuligt kryber sammen til en Due. Dette var
Spørgsmaalet, om end udtrykt i andre Ord. Professoren
dadlede nu den Aand-iøshed, der hang sig i det
enkelte Billede, der ikke forstod, at for Troen var
disse Billeder i Flyden og Strømning, i en uophørlig
Bevægelse, under hvilken det var ligesaa umuligt for
Kritiken at gribe som for Forstanden at fatte dem.
Hører man Sligt første Gang, da skammer man sig over
at have været saa aandløs, man føler sig beskæmmet
som en drillevorn Person, men ved nøjere Eftertanke
viser det sig ogsaa her, at Standpunktet kun lader
sig hævde, naar dets Ejendommelighed opgives, og den
stærke Spænding mellem Troens og Videns Synsmaader
slappes. Nylig saa vi, at man hjalp sig ved at kaste
Teorien tilside, her synes det omvendt at gaa ud
over Troen. Ti den klare, historiske Virkelighed, som
den Troende maa tillægge de hellige Kendsgerninger,
dersom han ikke til sin Forundring vil se sig enig
med Rationalisten, synes her at vige Pladsen for
en hemmelighedsfuld Halvvirkelighed, en aandig
Virkelighed, der Intet har at sige der, hvor det
netop gælder om Tilværelse og Kendsgerning.
Men tilbage til Professor Nielsens Opofrelse eller
mulige Opofrelse af Teorien til Bedste for det
praktiske Liv. Hvad er det vel, der skal opnaas
derved? ganske for Intet plejer man ikke at bringe
endog blot et muligt Offer.
Det er Viljens Oprindelighed og .Selvtilstrækkelighed,
der skal sikres. Forsaavidt er Offeret forklarligt
nok. "Uforklarligt er det derimod, at noget Synderligt
kan antages at være vundet derved. Thi det maa dog vel
staa fast, at Viljen i og for sig er en ganske ligesaa
oprindelig, ligesaa lidet overnaturlig Ytring af det
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIII.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
