Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den gode Vilje som Magt i Videnskaben
87
vilde kunne lade sig forlede til den urigtige
Antagelse, at Professorens sidste Ord egenlig
faldt sammen med Fritænkerens første, saaledes
f. Eks. det udmærket vittige Stykke, der ender
med de Ord: «De (Teologerne) erkendte, at de ikke
fremdeles kunde vedblive at tale højrøstet om
Historiens overnaturlige Kendsgerninger, efterdi de
overnaturlige Kendsgerninger nok ikke var historiske
og de historiske ikke overnaturlige*; men Ingen maa
lade sig forvirre af Sligt. Naar Professor Nielsen
her beraaber sig paa Erfaringen og paa den «sunde
Menneskeforstand*, der som Slange giver Teologien
at æde af Kundskabens Træ, da mener han det ikke
alvorligt, hans eget Standpunkt er ikke «den sunde
Menneskeforstands*, men et ganske andet, som nu skal
blive paavist, idet vi gaar over til, hvad Professor
Nielsen vil opføre.
«Den sunde Menneskeforstand* indser f. Eks., at
der er netop ligesaa megen og netop ligesaa liden
Grund til at antage Dæmoner som til at antage
Gentaurer. En videnskabelig Kritiker forklarer,
hvorledes hos Oldtidens Folk Troen paa Dæmoner
er opstaaet. Professor Nielsen endelig bærer sig
saaledes ad: Han begynder med at overhøre den
sunde Menneskeforstands Indsigelse; dernæst giver
han Kritikeren Ret «fra Videnskabens Standpunkt*;
men føjer saa selv til dennes Videnskritik en
«Troskritik», der lyder egne Love og Intet har
med Videns-kritiken at gøre, ikke krydses af den,
ikke støder sammen med den hverken krigersk eller
fredeligt, fordi ethvert Sammenstød er umuligt,
da de to Kritiker lyder hver et absolut forskelligt
Princip. Videnskritiken har afskaffet Dæmoner, men
samtidig forklaret dem; Troskritiken beholder dem
overalt, hvor deres Eksistens «anskueliggør Troens
Grundmirakeb; at det hele Spørgsmaal om Dæmoner for
sund Menneskeforstand er uden al Interesse og forud
afgjort, kommer ikke i Betragtning. Hvorledes gaar
det nu til, naar Troskritiken faar at vide, hvor
overlegent Videnskritiken, der har sine Papirer
i en anden Hjerneskuffe, behandler Troskritikens
egne Dæmoner? Hemmeligheden er: den faar det ikke
at vide. Hvorledes det? «I det Øjeblik Troskritiken
faar det at vide, er den nemlig ikke mere Troskritik,
men Videnskritik.> Det er umuligt, at Floden Tajo
kan løbe ind i Portugal, ti i samme Øjeblik den løber
ind i Portugal, hedder den ikke mere Tajo, men Tejo.
Troskritiken og Videnskritiken kan da saa lidet
hindre eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
