Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Om den gode Vilje som Magt i
Videnskaben
indskrænke hinanden som Tro og Viden selv, hvilke
Professor Nielsen* med rolig Ubekymrethed om alle
Indvendinger vedbliver at betegne som «absolut
uensartede Principers Den nærmere Udvikling heraf er
følgende, højst besynderlige:
Bevidstheden halveres ved relativt ensartede, men ikke
ved absolut uensartede Faktorer. Naar en Bevidsthed
halveres i Tanken, faar den en halv Tanke istedetfor
en hel: det, der mangler, er Tanke; halveres den
i Vilje, faar den en halv Vilje istedetfor en hel:
det, der mangler, er Vilje. Derimod kan man ikke i
strengere Forstand sige, at Bevidstheden halveres af
Tanken og Viljen, saaledes at Tankens Halvdel bliver
Vilje, Viljens Halvdel Tanke [kan man da sige dette
Nonsens i nogensomhelst Forstand?], ti Tanke kan kun
i højst uegenlig Mening forvandles til Vilje og Vilje
til Tanke. [Det er naturligt nok, at det uegenlige
Udtryk - Forvandling - maa tages i uegenlig og ikke
i egenlig Forstand]. Staar det da fast, at Troen paa
ingen Maade [nylig var det kun: i egenlig Mening ikke]
lader sig forvandle til Viden eller Viden til Tro,
saa staar det ogsaa fast, at Troen ligesaa umulig
kan halveres ved Viden som Viden ved Tro. Kan en
Bevidsthed ikke halveres af Venskab og Matematik, af
Kærlighed og Kemi, saa kan den endnu mindre halveres
af Etik og Astronomi, af Religion og Geologi.
Det er en Ulempe, at der her netop er forudsat
det, som skulde bevises. At en sand Moral og en
sand Religiøsitet ikke kan støde an imod en sand
Videnskabelighed, forstaar sig af sig selv. Men
Spørgsmaalet er netop, hvilken Moral og hvilken
Religiøsitet der er den sande, en positiv eller en
fri? Spørgsmaalet er f. Eks., om en lille, med sig
selv tidt nok uenig, semitisk Stammes religiøse
Oldtidsforestillinger fra de forskelligste Tider,
Forestillinger, der paa alle Punkter er gennemvævede
med og baarne af dens hele Verdensanskuelse, dens
Tanker om Jordens Tilblivelse, dens Overtro, dens
utallige Fordomme, om disse modsiger eller ikke
modsiger vor Geologi og vor Astronomi. De modsiger
dem, paa samme Maade som de i utallige Tilfælde
modsiger vor Moral og vor religiøse Følelse. Men
lykkes det nu paa ingen Maade Professor Nielsen at
holde de to Halvkugler ude fra hinanden, saa lykkes
det ham dog endnu langt mindre til Slutning at
forene dem. Ti saa skarp end Adskillelsen paastaas
at være, saa maa jo dog en Forening kunne tænkes:
«De to absolut uensartede Principer mødes, skilles
og træder paa en Maade i Underhandling med hinanden
i Meningens Medium>. Meningen - det er den frelsende
Kategori; paa Meningens neutrale Grund underhandler
de to absolut Uens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
