Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den gode Vilje som Magt i Videnskaben
89
artede med hinanden. Den Eneste, der kunde have Noget
niod en saadan Underhandling, det skulde da være det
danske Sprog; ti vel er det Filosofernes Forret .at
lære Sproget Ræson; men de to Uensartede forholder
sig jo soni Kærlighed og Matematik; hvad hedder
det Medium, hvor Kærlighed og Matematik forhandler
sammen?
Professor Nielsen oplyser ved et Eksempel: «Hvad der i
første Mosebog fortælles om Paradiset, om Livets Træ,
Kundskabens Træ osv., er ganske vist fortalt i den
Mening, at det Altsammen hører under det udvortes
Virkelige, at Livets Træ og Kundskabens Træ ligesaa
vist har deres Rødder i Havens sanselige Jordbund som
Vintræet eller Figentræet. Men i denne Mening kan vi
paa Kulturbevidsthedens nuværende Trin umulig opfatte
det?»
Læste vi ret? Kulturbevidstheden? Glemmer
Professor Nielsen sig selv og sine Paastande? Hvad
har. Kulturbevidstheden vel her at gøre? Skal
Troskritiken grundes paa Kulturbevidstheden,
og Troen endda være absolut uensartet med denne,
ikke til at bestemme og ikke til at indskrænke ud
fra den? Hvilket Hjernespind, hvilket Virvar, ud
af hvilket der ingen Udvej gives! Moral: Ræk ikke
Kulturbevidstheden den lille Finger, ellers tager
den hurtigt den hele Haand.
«Hine Billeder,» siger Professor Nielsen, «har
ikke ydre men indre Virkeligheds At dette ikke
er nyt, det véd Enhver, der kender noget til
Teologiens Historie; at det er uforstaaeligt,
det erfarer Enhver, der forsøger paa at tænke det
igennem. Hvad er indre Virkelighed, naar den skal
være forskellig fra poetisk? - «Sagnet om Paradis,>
siger Professor Nielsen, «kan, saa sandt det i
rene, klare Træk for Troens Blik afslører et af de
dybeste Viljesmysterier, umuligt være Myte.» Gør
Myten om Prome-theus maaske ikke det? Og er dette
et Skelnemærke? Naar her fraskrives Sagnet udvortes
Virkelighed, er det ligegyldigt, om det kaldes Myte
eller ej. At Paradiset har en politisk Virkelighed,
som «Jura» og «Graavakke» ikke har, forstaar sig af
sig selv og negtes af Ingen.
Til den sjælelige Forening i Meningens
Himmelegn svarer nu den væsenlige (ontologiske)
i Mysteriets. Udviklingen af dette Punkt er given
i et Sprog, der beklageligt minder om den Hegelske
Tids uforstaaeligste Mundart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
