Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Svar
99
har handlet saaledes? Er det vist, at de
Forestillinger, jeg vil have forvist, i atten
Aarhundreder har baaret Menneskene oppe? (og dette er
jo dog langt mindre væsenligt, end om de er egnede til
at bære Menneskeheden oppe den Dag idag). Føljetonen,
der forleden ved et Tilfælde ledsagede min Artikel,
Brudstykket om Middelalderens Hekseprocesser, der
netop fremavledes af de overnaturlige Forestillinger,
som jeg bestrider, afgiver et godt Bidrag til
dette Spørgsmaals Besvarelse. I hin Tid, da det
Overnaturlige virkelig var levende i Menneskenes
Bevidsthed, straffede man me.d Kætterbaalet de
Anskuelser, som man nutildags nøjes med at lægge
for Had. - Et Par Ord, jeg kunde sige til Forsvar
for Ligheden imellem de religiøse og de politiske
Kriser, vil jeg spare, da min Modstander har pustet
sig saaledes op, at han forbyder mig at tale derom.
Der staar da blot ét Punkt tilbage, det atter og
atter gentagne Spørgsmaal, om hvis knusende Kraft
man er saa overbevist: Hvorledes jeg kan anerkende
Kierkegaards Storhed og dog være overbevist om, at han
har taget fejl i det Centrale? Jeg kunde besvare dette
Spørgsmaal, som det før er blevet besvaret af mig,
med de Ord, at kun meget uselvstændige Mennesker ved
beundrende Anerkendelse ikke forstaar Andet end simpel
Ved-hængen gennem Tykt og Tyndt; men siden dette
Spørgsmaal paany drages frem, fremsætter jeg endnu
følgende korte Meddelelse om, hvorledes jeg er kommen
til dette Resultat: Jeg opdagede temmelig tidligt, at
Kierkegaard ikke var ufejlbar. Jeg opdagede f. Eks.,
og jeg antager, at det er gaaet Adskillige som
mig, at Kierkegaard var Tilhænger af den politiske
Enevælde i Danmark, at han paa det politiske Omraade
med en mærkværdig Indskrænkethed i Anerkendelse af
det Nedarvede blot som nedarvet misforstod sin Tid
og kæmpede imod Udvikling og Fremskridt. Jeg saa,
at hans politiske Spaadomme, hvoraf han selv er saa
stolt, aldeles ikke slog ind. Jeg lededes saaledes til
den Iagttagelse, at han var Absolutist ogsaa paa det
religiøse Omraade, at det at bryde med Overleveringen,
at svigte Forældres, at forlade en Faders Synsmaade
var ham ikke blot en Rædsel, som den vel føles,
om end i forskellig Grad, af Enhver, der tvinges
fil at se Pieteten under Øjne, altsaa ikke blot en
Angst, som det er Menneskets Opgave at overvinde,
men en aandelig Rædsel at samme Art, som den, Naturen
indplanter for at forhindre Mennesket i at begaa en
Brøde imod Naturen. Jeg antog og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
