Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Et
Svar
antager, at han har Uret heri; jeg holder Intet
for helligt blot som overleveret; ti at det er
overleveret, gør det hverken fornuftigt eller
sandt. Jeg betragter det som utvivlsomt, at man
angaaende dette Punkt kan lære mange Gange Mere
af Tysklands og Frankrigs religions-filosofiske
Skribenter end af ham.
Det er bekendt, at Kierkegaards Værker udmærker sig
ved en sjælden Følgerigtighed og Enhed. Men det er,
om maaske end ikke almindelig anerkendt, saa dog
neppe derfor mindre afgjort, at det Forsøg, han paa
et fremrykket Stadium af sin Forfatterbane gjorde
paa at opvise den inderlige Sammenhæng imellem alle
sine Skrifter dels er meget tvungent, dels ikke kan
udelukke, at disse Værker beholder deres Værd i og
for sig uden Hensyn til deres Stilling i Skrifternes
System. Er Kierkegaard vel paa dette Punkt Andet end
det, han allernødigst vilde være, og som han hadede
allermest - en Systematiker, der bringer den frie
Livsfylde i en forudfattet eller rettere tildels
bagefter fattet Grundtankes Snørebaand? Selv er han
smittet af det systematiske Raseri, han bekæmpede
hos sin Tid. Men om det endog var anderledes, om
endog Alt, hvad Kierkegaard har skrevet, virkelig
fra først til sidst gik ud paa Fremstillingen
af det Særlig-Kristelige i den Form, hvori han
har opfattet det, vilde det derfor være nogen
Anderledessindet forment at glæde sig ved og tilegne
sig de talrige Frembringelser af ham, der Intet har
med den paradokse Religiøsitet at gøre? Bliver, set
fra et fremmed Synspunkt, Afhandlingen om Don Juan
mindre beaandet, In vino veritas mindre aandfuld,
Afhandlingerne om Ægteskabet mindre fængslende eller
Fremstillingen af den ikke-kristelige Religiøsitet
(i Afsluttende Efterskrift) mindre betydningsfuld og
mindre lærerig? Hvilken Urimelighed!
Men man behøver slet ikke at blive staaende
herved. I mangfoldige Tilfælde, hvor Kierkegaard
efter sin egen Mening fremstiller det Paradokse (som
i Kærlighedens Gerninger) er dette Paradokse slet ikke
fornuftstridigt og lader sig oversætte paa det Humanes
Sprog; i andre Tilfælde, f. Eks. i Sygdommen til
Døden, kommer det Positive henimod Slutningen uafledet
ind. Det er umuligt ud fra Fortvivlelsens Begreb,
som Kierkegaard i Begyndelsen rent menneskeligt
fastsætter det, at faa Fortvivlelsen og dermed Synden
til at naa Højdepunktet i Rationalismens Betragtning
af det Kristelige. Heri er da Meget, som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
