Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fædrelandets Hr. 99
103
at den er klar. Man kan naturligvis hidse Aanden
af den som af enhver Sammenligning; men man
er uberettiget til at ville have den udstrakt
videre, end jeg har strakt den; ti ellers er det
sandelig let nok at bringe den til at halte: «I den
franske Revolution udgødes Blod, i vore teologiske
Stridigheder udgødes intet, altsaa osv.»; «Napoleon
den 3die har gjort Ende paa den sidste Revolution,
vor Videnskab har ingen Napoleon den 3die, altsaa
osv.» At vor politiske Bevægelse har den franske til
Forudsætning, medens Franskmændene Intet kender til
Kierkegaard - de kender meget vel den tyske Literatur
- er Jævnførelsen rent uvedkommende; men iøvrigt
er denne Opfattelse af Grunden til det Forhold, jeg
har nævnt, saa flad som vel muligt. Grunden er den,
at den romanske og den gotogermanske Folkestamme har
ganske forskellige Evner og Opgaver; den romanske
Stamme, repræsenteret af de Franske, opfatter og
udvikler Moralen socialt, den gotogermanske Stamme
opfatter og udvikler den personligt. Hin gør stadig
Begyndelsen socialt, fra denne udgaar Reformerne paa
det personlige Omraade, og de tilegner sig gensidigt
Resultaterne af hinandens Bestræbelser. I den Retning,
i hvilken enhver af Stammerne er svagest udviklet,
faar den Resultaterne fra den anden uden megen Kamp,
medens den mere udviklede kan kæmpe sig saa træt, at
den en Tid lang ligger mat og ikke formaar at drage de
Følger, den selv har lagt tilrette. Hr. 99 stempler
denne Anskuelse som «Non-sens» og Jævnførelsen som
en «usømmelig Fejltagelse*. Der kan være saa stor en
Kløft imellem to Menneskers Udvikling, at den Enes
Ord, om de er aldrig saa klare og vel begrundede,
nødvendigvis for den Anden maa tage sig ud som
meningsløse. Behøvedes der noget Bevis for min Ytring,
at man her ikke vil gendrive, men deklamere, saa har
mine Modstandere nu leveret det; ti hvormed har man
besvaret mig uden med Injurier, med Magtsprog og med
Appel til den nationale Følelse. Den Ene forbyder
mig at kalde Kierkegaard vor Filosofis Tycho Brahe,
Noget jeg imidlertid med eller uden hans Tilladelse
agter at fremture i. Den Anden vil overhovedet have
mig al Brug af Pen og Blæk forment, idetmindste i
Dagbladene. O, ædle Mand! Ja vist var det herligt, om
man paa denne Maade kunde skille sig af med de urolige
Aander og sidde saa lunt i sin egen Sæbekælder! Vist
er det nemmere at kneble end at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
