Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biskop Jens Paludan-Muller
113
søger Poesien bag Reglerne eller i Filosofien
Religionen bag Dogmerne, hvad enten den finder
Guddommens Idé bag Treenigheden eller Dramets Idé
bag de tre Enheder, kun er en enkelt, med hele
den nyere Tids Forskning inderligt forbunden
Ytring af Menneskeaandens Frigørelse fra det
Overleverede. Derfor affærdiger han Strauss med en
Talemaade om Urimeligheden af, at Verden skulde have
været hildet i Overtro, indtil de tyske Filosofer
i vort Aarhundrede skrev nogle Bøger, en Formel,
som fortræffeligt lader sig anvende paa Sokrates,
Galilæi og Luther. «Hvad Bøgernes Autenti angaar,»
siger han, «byder den kristelige Samvittighed at
lade samtlige Bøger, der hører til Kanon, gælde for
os som autentiske og heri at følge Kirkens Stemme
gennem Aarhundreder. >
Man kan vanskelig holde den Bemærkning tilbage,
at det er heldigt, der gives Omraader i Filologi og
Historie, hvor den Samvittighed, der leder Forskeren,
kun er Samvittighed slet og ret uden Fornavn, uden
nærmere Bestemmelse; ti hvis der saa sandt gaves en
Homerisk, en romersk eller en Veda-Sam vittighed, som
der nu gives en kristelig og bibelsk, vilde Kritiken
af Homer, af Livius dg Vedaerne nok ikke være kommen
synderlig vidt.
Det nytter lidet, at Forfatteren snart med Lidenskab
forkaster enhver Overenskomst mellem Filosofi og
Religion, snart forsøger Tillempelser; han ender
paa det Punkt, hvor vi i vore Dage har optaget
Spørgsmaalet: «Filosofien vedkommer slet ikke
Religionen. Filosofiens Beviser er teoretiske,
Religionens praktiske. Filosofien søger det
Universelle, Religionen bor i det Per-sonlige». Hans
Bestræbelse udraunder i den senest fremtraadte
Dualisme; Tvedelthedens Lære er hos ham endnu ikke
udfoldet, den ligger hen som en uudbredt Vifte,
og først naar den slaas ud, ser man, hvor hæslig og
hullet den er.
Man har prist dens Evne til at løfte og hæve
Mennesket, og hvad kan ikke hæve og løfte! Men
den løfter sine Tilhængere som en Ballon,
med hvilken et eneste Knappenaalsstik kan gøre
det af for bestandig. Forfatteren er øjensynlig
gaaet til Filosofien med varm Begejstring og store
Forhaabninger; men hans Forventning er bleven skuffet,
og hvad der har tiltalt ham i Filosofien, har stedse
mere og mere været dens Form. Ikke Resultaterne, ikke
Verdensanskuelsen, men Fremgangsmaaden interesserer
ham. Dette er baade godt og aandigt, i en vis For-
G Brandes: Samlede Skrifter. XI11.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
