Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Filosofiens historiske
Udvikling
lade Stemningen meddele Foredraget en mild,
aandiggjort Farve, Saaledes f. Eks. i Skildringen af
Nyplatonismen og af Giordano Bruno.
Til at drøfte Bogens Enkeltheder er her ikke Stedet,
selv om Anmelderen var Opgaven voksen, hvad han ikke
er. Derimod vil jeg rette nogle Indvendinger mod
Bogens Plan og imod Forfatterens Standpunkt.
Planen er ikke aldeles ligelig, og Forfatterens
Synsmaade er ikke ligeoverfor alle Æmner den
samme. Han har naturligvis Ret til at fremstille
Filosofiens Længdesammenhæng for sig og til at se
den som relativt Hele. Men det er tillige klart,
at en saadan Opfattelse med Nødvendighed maa
blive meget abstrakt og temmelig ensidig. Hvad der
forekommer mig at være noget holdningsløst, er dette,
at Forfatteren undertiden tager Bredesammenhængen med
og undertiden ikke gør det. Efter min Opfattelse kan
ingen Filosofi fuldt forstaaes, uden at den ses i dens
nære Sammenhæng med alle Literaturens andre Grene paa
dens Tid, med de samtidige historiske Begivenheder
og med Nationens Folkeaand, Naar Talen nu er om den
græske Filosofi, saa er Forfatteren villig til at
se den i dens Sammenhæng med den hele græske Aand
og Kultur og til at mene, den kun paa denne Maade
kan forstaaes. Men er Talen om moderne fransk, tysk,
engelsk Filosofi, da behandles den, som om den førte
en afsondret Tilværelse uden Forhold til Folkeaan-den,
uden Forhold til Landets Poesi, Historie osv. Er det
ikke underligt, slet ikke at indlede Fremstillingen af
den tyske Filosofi med en Skitse af den tyske Aands
Begavelse og Skranker, men uden videre at betragte
den som altomspændende? Den forekommer maaske Brøchner
saaledes, fordi han staar den saa nær, men er da pur
Indskrænkethed Skyld i, at den aldrig har slaaet an i
England? Jeg tvivler i allerhøjeste Grad derom. Jeg
for min Del mener ikke blot, at den i sin Grund er
uforstaaelig uden et foreløbigt Studium af den tyske
Nationalkarakter gennem Poesien, Kritiken, Literaturen
i det Hele, men ogsaa at adskillige Særmærker hos
dens enkelte Heroer, som f. Eks. den stærke Hævden
af Jeg’et, den stærke Frihedsbegejstring hos Fichte,
først ses i deres rette Lys, naar man viser Napoleons
Voldsherredømme over Tyskland i Baggrunden.
Jeg beundrer Brøchners Gave til at fremstille
Hovedpunkterne og Hovedtrækkene i et System; men er
hos alle Filosofer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
