Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve til en Landsbypræst
127
tegn fandt Sted, hvorfor beviser da de bibelske
Mirakelfortællinger de bibelske Jærtegn? Og naar
det nu vides, at Dogmerne ikke er faldne ned fra
Himlen, men vedtagne, forkastede og atter vedtagne
paa Kirkeforsamlinger, med hvad Ret forlanger man da,
at de blindt skal tros? Fordi de er Paradokser? Men
er da Dogmerne om Pavens Ufejlbarhed eller om den
ubesmittede Undfangelse ikke dette? Hvorledes kan
slige Dogmer overhovedet afvises af Den, som tror
paa Treenigheden og Jomfrufødslen?
Men skønt Theodorus er Fritænker, er han derfor ikke
mindre religiøs. Han anser en filosofisk Erkendelse
af Verdensaltet for umulig. Der er et Noget, «som
bærer Tilværelsen*, men det er en ubekendt Størrelse,
et x. De, siger han, som ikke kan undvære et positivt
Forhold til det Ubegribelige, de udgør det religiøse
Regiment i Fritænkernes Hær. For ham er Religion
ikke Dogmer, men en blivende Grundstemning, en
Sjælebetagethed af det Ubegribelige, der siges at
beaande den Enkeltes hele Liv og Handlemaade. Han
bebrejder de Rettroende, at de overfører de religiøse
Følelser, paa hvilke efter hans Opfattelse kun x
har Krav, paa et enkelt bestemt Menneske, Jesus af
Nazareth, og enkelte bestemte Bøger. De Rettroende
synes ham at staa paa et lavere religiøst Standpunkt
end han selv.
Theodorus er efter sin Opfattelse fremdeles ikke blot
religiøs, men Kristen. Han mener, at Ingen med Rette
tør negte ham Navn deraf. Ganske vist forekommer det
ham, hvis hans Anskuelser ellers er sande og rigtige,
at være mindre væsenligt, om de tør gøre Fordring
paa at kaldes kristelige eller ikke; men han mener,
at man ikke kan gøre Den Kristennavnet stridig, som
istedenfor at være en Tilhænger af Troen paa Kristus
er en Tilhænger af Kristi Tro. Dersom Kristendommen
er at bestemme som det Gudsforhold og den Sædelighed,
Jesus selv havde, da mener Forfatteren at være en
Kristen. «0g», siger han, «jeg idetmindste véd ikke,
hvor Ærefrygten, Tilliden og Hengivenheden overfor
det ubekendte a*, som bærer Tilværelsen, har fundet
et saa jævnt og enfoldigt og dog saa mægtigt og
fuldt-tonende Udtryk som i Fadervon. Uden at indlade
sig paa det Spørgsmaal, om der i Fadervor ogsaa er
Tale om x, hævder han, at Forestillingen om Fadervor
som Kristendommens Kærne overtræffer Grundtvigs Lære
om de tre Trosartikler som Kristen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
