Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Breve til en
Landsbypræst
II
Der er en Leg, som Peter Ravn i Hostrups En Spurv
i Tranedans ynder, den at sætte sig imellem to
Stole. Det er det, Theodorus opfordrer os til at gøre;
men kan det undre ham, at vi betænker os herpaa? Var
det ikke muligt, at’ en grundet Indsigt i Usikkerheden
af dette Sæde bragte dem, han kalder for radikale,
til at anbringe sig noget anderledes end han? Jeg
tror det.
Hvad Filosoferne i gamle Dage kaldte det Absolute,
hvad Teologerne kalder Gud, det giver Theodorus Navn
af det Ubegribelige eller, som han ogsaa benævner det,
det x, der ligger til Grund for Tilværelsen. Om dette
Ubegribelige siger han, at han «forfølges deraf baade
Nat og Dag, baade aarle og silde, baade vaagen og i
Drømme*. Saa ubegribeligt dette x end er, opfatter
han dog en Vilje hos det, idet han erklærer det for
«meningsløst at give slip paa det Ubegribelige, naar
det dog staar fast, at det ikke vil slippe os». Hans
Udviklinger om dette x udgør Hovedpunktet i hans
Bog, og vi maa derfor her følge Theodorus Skridt for
Skridt:
At det er ubegribeligt, vil ikke sige, at det
fuldstændigt unddrager sig alle Tankebestemmelser, men
kun at disse Tankebestemmelser er saa modsig ende.,
at det bliver en faktisk Umulighed for Forstanden at
sammenarbejde dem til en virkelig levende Enhed.
Men herved adskiller x sig ikke fra enhver Art
ufattelig Selvmodsigelse. Netop det Samme lader
sig f. Eks. udsige om «en grundhæderlig Mand, der
tillige er en topmaalt Slyngeb. Hans Væsen er ikke
uimodtageligt for Tankebestemmelser, men det er en
faktisk Umulighed at faa en levende Enhed ud af dem.
Jeg opdager f. Eks., jo mere jeg gransker over mig
selv og Verden, den ene Lov efter den anden.
Det vil sige, hvis jeg er et aldeles overlegent
videnskabeligt Geni; ellers nøjes jeg med at erfare,
at slige Love er opdagede af andre. Saaledes erfarer
jeg f. Eks., at Galilæi har opdaget Faldloven,
at efter den moderne Statistiks Opdagelse afhænger
Ægteskabernes Antal af Kornpriserne osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
