Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve til en Landsbypræst
131
Jeg opdager, at disse Love staar i den inderligste
Sammenhæng.
Ordet inderligt turde som laant fra det menneskelige
Sjæleliv være vel følsomt. Meningen er: Vi erfarer, at
f. Eks. Tyngdeloven er et Tilfælde af den almindelige
Tiltrækning.
Jeg slatter deraf, at hele Tilværelsen er en uendelig,
fornuftig Organisme, og at det x, som bærer Verden, i
sin inderste Grund er Lov9 Orden, Fornuft og Visdom.
Det x, der bærer Verden, har efter Theodorus’
Forestilling en lignende Opgave og spiller en
lignende Rolle, som den Elefant, der efter Indernes
Forestilling bærer Jorden. De indiske Stammer kan
ikke hæve sig til den Tanke, at Jorden svæver frit i
Rummet; for at give den et Støttepunkt skyder de en
Kæmpe-Elefant ind under den. Theodorus’ Kæmpe-Elefant
hedder x. Naar Theodorus nu af Tilværelsens Love
slutter, at dette x, denne Atlas, der bærer Verden paa
sine to oprakte Arme, er Lov og Orden, saa lader det
sig endnu forstaa. Anvender han sjælelige Bestemmelser
som Fornuft og Visdom paa det, da turde dette være
ikke en Slutning, men et Spring,
Men paa den anden Side ser jeg ved en opniæi*ksom
Betragtning, at Ufornuft overalt gaar Haand i Haand
med Fornuft; jeg faar Øje paa Synd og Død, paa
aandelig og fysisk Elendighed. Trediveaarskrigen,
Lissabons Ødelæggelse, Guillotinens Bedrifter
osv. . . . viser det ikke Åltsammen, at der bagved
Lovene er vild Lovløshed?
Ifølge den teologiske Tankegang er som bekendt Synd og
Død kun ved et Oprør mod Verdensordenen komne ind i
Naturen. Men maa det ikke undre at se en Forfatter,
der selv har betegnet sig som Fritænker, henføre
Døden til de lovløse og lovstridige Forekomster? Jeg
finder hos en lærd Forfatter disse Ord: «Dersom En
dør, bedækket med Saar eller efter at have faaet
sine Knokler knuste, eller udtæret af Alderdom, saa
vil dog aldrig en Abiponer (Sydamerika) indrømme,
at Saarene eller Svækkelsen var Skyld i Døden, men
søge at finde dep Sortekunstner, som har anrettet
Ulykken. Denne Mening har ogsaa mange Negerfolk*. Jeg
ser ikke rettere end at Theodorus i sin Opfattelse
af Døden staar paa Negerfolkenes Standpunkt. Døden
synes disse Stammer at være Noget, der ikke ligger i
Menneskets Væsen og Natur, noget, der falder udenfor
Lovene; Theodorus ligeledes. Forfatteren anfører en
Begivenhed som
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
