Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve til en Landsbypræst
133
vis eller endog blot fornuftig Mand skulde prøve
derpaa. Forfatteren kunde med samme Varme have sagt:
Den Vismand er aldrig født og vil aldrig fødes,
der kan forlige Bestemmelsen rund med Begrebet
Firkant. Men det er lidet troligt, at nogen Vismand
vilde spilde sine Kræfter herpaa.
Aarsagen til disse Underligheder kunde mulig være
den, at Theodorus, der møjsomt og ærligt forsøger at
se paa Tingene uden teologiskfarvede Briller, havde
baaret disse Briller saa længe, at selv efterat han
har bortlagt dem, et farvet Skær endnu bestandig
svømmer for hans Øjne. Hvad han mener, men ikke
siger, er noget rent Teologisk, det som Kierkegaards
Johannes Glimacus udtrykker saaledes: «Jeg betragter
Naturen for at finde Gud; jeg ser jo ogsaa Almagt
og Visdom, men jeg ser tillige meget Andet, som
forstyrrer. Summa summarum heraf bliver den objektive
Uvished.» Dette er rent religiøs Tale, her er Intet
om Love og Lovsammenhæng, men en rent teologisk
Gudsforestilling. Og det forstaas da ogsaa let, at
Kierkegaards opdigtede Forfatter herfra gør Overgangen
til Tro, Troen paa det Paradokse. Theodorus’
Ubegribelige er kun et andet Ord for Kierkegaards
Paradoks; det er selve Paradokset, let maskeret som
det for os Selvmodsigende. Dog som det hos Theodorus
formuleres, bliver der, som vi saa’, i Virkeligheden
ikke det ringeste Selvmodsigende deri. Den virkelige
Modsigelse, hvorpaa Theodorus tænker, er kun den
mellem de Indtryk, der er velgørende, og dem, der er
pinlige for Menneskets Selvopholdelsesdrift. Men begge
disse Klasser hører til ganske samme lovbundne Orden.
III
Nu følger Hovedpunktet:
Den først nævnte Tankegang fremkalder Ærefrygt,
den sidsl nævnte Rædsel . . . . et Kompromis er en
fysisk Umulighed, og det, at vi er religiøse, betyder,
at Ærefrygten vandt Sejr over Rædselen, at Uro og
Fortvivlelse veg Pladsen for Tillid og- Hengivenhed.
Det er øjensynlig følte Ord, og jeg betvivler
intet Øjeblik, at Theodorus virkelig finder Trøst
og Husvalelse i den aandelige Bevægelse, han her
skitserer; men det forekommer mig, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
