Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FØRSTE KAPITEL Den herskende Evne
I
i 1855 belønnede det franske Akademi med sin første
Pris en Bog betitlet: Afhandling om Titus Livius af
H. Taine, tidligere Elev af Normalskolen, Doctor i
Literatur. Denne Bog udkom med følgende besynderlige
Fortale: ^Mennesket, siger Spinoza, er ikke i Nat aren
,som en Stat i en Stat’, men som en Del i et Hele; og
de Bevægelser, der foretages af den aandelige Automat,
som udgjør vort Væsen, er ligesaa regelmæssige som
Bevægelserne i den udvortes Verden, der indfatter
den. - Har Spinoza Ret? Kan man anvende nøjagtige
Fremgangsmaader i Kritiken? Lader et Talent sig
udtrykke ved en Formel? Afhænger et Menneskes Evner
som en Plantes Organer af hverandre indbyrdes’? Er
de afmaalte og frembragte ved en eneste Lov? Kan man,
naar denne Lov er givet, forudse Evnernes Virkekraft,
og forud beregne deres gode og slette Virkninger? Kan
man genopbygge dem som Naturforskerne genopbygger et
af Forverdenens Dyr? Er der i os en herskende Evne,
hvis ensartede Virksomhed meddeler sig forskelligt til
vore forskellige indre Hjul og paatvinger vor Maskine
et nødvendigt Sammenspil af forudsete Bevægelser? Jeg
forsøger at svare Ja og ved et Eksempel.*
I Afhandlingens Motto laa dens Idé. Det lød: In
historia orator (l Historien Taler), og Bogens
Grundsætning var den: Veltalenheden er Livius’s
herskende Egenskab. Man vil finde, hed det, at som
Taler har han Evne og Tilbøjelighed til udvik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
