Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Den franske Æstetik i
vore Dage
lende Fremstilling, Gang og Klarhed i Tankerne,
Gave til at forklare, bevise og slutte, Talent til
at fornemme og vække alle Lidenskaber, til kun at
tænke og føle til Bedste for sin Sag, til at iklæde
sine Grunde en fyldig og ædel Stil som en Mand, der
bestandig taler til det forsamlede Folk om Statens
højeste Interesser, og man vil fremdeles se, at
Retsindighed, Ærlighed, Oprigtighed, Kærlighed til
Fædrelandet, alle de Dyder, uden hvilke en Taler kun
er en Advokat, styrker hans Tankegang og løfter den
Tone, hvori han taler.
Det vises nu, hvorledes alle udvortes Omstændigheder
forenede sig om at gøre Livius til Taler. Han fødtes i
en stor Provinshovedstad, levede fra først af omgivet
af politiske Interesser, mellem Saadanne Skuespil:
Revolutioner og Landsforvisninger, der kunde indvie
en Republikaner og tidligt knytte et ungt Hjerte
til en tabt og retfærdig Sag. Han blev efter al
Sandsynlighed opdraget i Ærefrygt for Augurerne
og dermed for den religiøse Overlevering. Han
tilbragte, som man kan slutte, efter Tidens Skik
flere Aar i en Talerskole. Han levede et Byliv,
han kendte derfor Mennesket bedre end Naturen og
beskrev senere Begivenhederne uden at beskrive Landet,
Naturomgivelserne, Klimaet og dets Indflydelse. Han
kom til Verden paa et for Historieskrivningen særlig
gunstigt Tidspunkt. Man havde under Augustus ikke mere
Lov til at handle frit, men endnu var det tilladt at
skrive frit. Det var dernæst netop Øjeblikket til
at skrive en Nationalhistorie. Thi under Augustus
frembød Stoffet af sig selv et Kunstværks Omrids; en
Fortid var afsluttet, Kejsertiden endnu ikke begyndt,
og det Æmne laa beredt, at vise, hvorledes Verden
blev Roms Ejendom og Romerriget Kejserens Ejendom.
Rom, der altid helt var optaget af det Nyttige og
aldrig havde anden Kunst end Veltalenheden, havde
ingensinde hverken den bøjelige Indbildningskraft
eller den taalmodige Skarpsindighed eller
den uegennyttige Filosofi, som i Forening udgør
Historieskriveren. Man havde ingen Anelse om Oldtidens
Væsen, man forstod hverken dens Storhed eller dens
Raahed. En Romers Filosofi bestod simpelthen i den
Tro, at Rom i Kraft af sin virtus (Tapperhed, Dyd) og
en guddommelig Bestemmelse havde maattet og skullet
erobre Verden, og en Romers Indbildningskraft har
aldrig været skikkelsedannende, har aldrig frembragt
Karakterer. Digterne skildrer snarere hvad der
foregaar i deres eget Indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
