Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Den franske Æstetik i
vore Dage
linger derfor bliver filosofisk istedenfor
historisk. Til at forklare Kendsgerningerne er det
nok at stille dem paa deres rette Plads. Kunsten
at filosofere falder sammen med Kunsten at
komponere. Hvad kan Historiens Filosofi nu være hos
Livius? Talekunstnerens Aandsretning indeholder
Noget af Filosofens lige saa vel som Noget af
Kritikerens, men den er ingen af dem. Nødsaget, som
Talekunstneren er, til i enhver aandelig Strid at
fremstille Personernes Sindsbevægelser og Bevisgrunde,
genopliver han de Lidenskaber og de Aarsager, der
har foraar-saget Begivenhederne. Naar han vil virke
formanende, vil han da kunne beskrive Oldtidens Dyder
og Sædernes langsomme Forfald, fordi Moralen er den
Del af Historieskrivningen, der ligger bedst for en
Taler. Han vil med andre Ord kunne naa alle de almene
Kendsgerninger, som man kan finde uden at søge dem.
Det er da undertiden lykkedes Livius at finde
Aarsagerne: i hans Skildring af Gallerne indeholdes de
stundom i Personernes Taler. Man ser ogsaa ret vel, at
Rom har overvundet Samniterne, fordi en Mand ikke kan
staa sig mod en øvet Soldat. Endelig er den herskende
Idé, som forklarer hans hele Historie, Tanken om
Sædernes Forfald. Men Livius har ikke desmindre kun
skrevet Aarbøger. Hvorfor alle disse Felttog? Man gaar
over Dynger af Fjender, iblinde, som Soldaten, der har
dræbt dem. Man forstaar ikke Senatets Politik. Naar
Talen er om Ret, Literatur, Videnskab, Handel,
Industri og Husliv, mangler de Love, der har styret
deres Udvikling, lige saa fuldt som Kendsgerningerne,
og i de øvrige Livskrese utydeliggøres Tanken ved
Massen af aandløse Enkeltheder.
Saasnart Liv besjæler det indsamlede historiske Stof,
bliver Videnskaben Kunst. Ligesom Digteren fordyber
Historikeren sig i Menneskekarakterer; ti de er
Handlingernes Aarsager; han ser Skikkelser rejse sig
for sine Øjne ud fra Teksterne, og finder det Skønne,
fordi han søger det Sande. Saaledes kan en Afhandling
blive et Heltedigt. Selve Stilen mangler ikke meget i
at være fuldendt, naar Kundskaben er fuldstændig. Ti
naar Historikeren, efter at have samlet og ordnet
Begivenhederne, i sin overfyldte Hukommelse finder
Følelserne og deres Sammenspil, Handlingerne og deres
Nødvendighed i uimodstaaeligt rullende Løb mod deres
Maal, da maa denne Bevægelse rive ham med sig, disse
Sorger og Glæder røre ham; han maa da nødvendigvis
elske og hade og i sit Hjerte dele Personernes Kampe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
