Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Den franske Æstetik I
vore Dage
disse bestemt Guizot som Filosof og Politiker,
Michelet som begejstret og deltagende Digter, Macauley
som Moralist, Carlyle som Profet; han har fremstilt
den gamle græske Historieskrivning hos Xenofon, den
moderne akademiske hos Cousin, Krønikeskrivningen hos
Fléchier og Froissart, Tendeoshistorien hos Troplong
og Montalernbert.
Kærnen i alt dette er den i det 19. Aarhundrede
i Frankrig opstaaede Vurdering af den germanske,
formentlig den egenlig digteriske, Begavelse
i Poesi og Historie og Fastsættelsen af den
nationalfranske, den talekunstneriske, den romanske
Evnes Begrænsning. Den nye Tids Franskmænd, først
Romantikerne, senere Virkelighedsdyrkerne,, har havt
saa Meget at kæmpe imod fra de i Talekunst uddannede
Akademikeres Side og har saa dybt følt, hvilken
Ufuldkommenhed og hvilken Indskrænkethed Hanget til
Talekunst har indført i den franske Synsmaade og den
hele nationale Literatur, at de aldrig forsømmer og
ofte griber en Lejlighed til at forklare, hvilken
Afstand der er mellem en Talekunstner paa den ene
Side og en i hvilkensomhelst Retning særegent udviklet
Aand, en Historiker, Digter eller Videnskabsmand paa
den anden. Naar man da har søgt at bringe Læren om
den herskende Evne i Vanry alene ved at vise, at en og
samme Formel, Talerbegrebet, anvendtes til at bestemme
Livius og Cousin, da har man - foreløbigt uanset
Indvendingens Rigtighed - været for tilbøjelig til at
anse denne Ensformighed som Kendetegn paa en teoretisk
Svaghed istedenfor som Udtryk for en personlig og af
Tidsaanden paavirket angribende Stemning.
Det er paa dette Punkt, som saa ofte, underholdende
at se, hvorledes en Bevægelse, som udgaar fra
et eller andet enkelt Sted paa Aandens Globus,
og hvis tidligste Ophavsmænd kun er sig dens
stedlige Betydning bevidste, først naaer sin sande
og frugt-bærende Udvikling paa et ganske andet Sted
end det, hvor den fra først af hørte hjemme. Den
Retning i den nyere franske Poesi, der betegnes som
Romantiken, havde oprindeligt ladet sine Herolder
forkynde og melde den som Lokalfarvens Poesi, der
med Sandhed og Liv fremstillede de forskelligste og
fjerneste Personligheder, Lande, Tider, Tilstande
og Himmelstrøg. Digterne lod deres Herolder i
Stikken. Det blev ved Bebudelsen og den nedbrydende
Kritik, som skulde bane Vejen. Denne blev banet, og
man spejdede efter de poetiske Hærskarers Tog. Men
1840
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
