Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
153
Her er de modsatte Prædikater ikke blot abstrakt
medierede ved Subjektet, men indbyrdes mellem
hinanden, og denne Enhed er Identiteten, af
Materie og Form.» Den franske Positivisme taler et
forskelligt Sprog; den udtrykker sig klart og simpelt:
Naturforskerne har godtgjort, at den overdrevne
Udvikling af et Organ hos et Dyr medfører en Svækkelse
eller Indskrænkning af de modsatte Organer. De Fugle,
der har stærkt udviklede Vinger som Ørnen, kan ikke
gaa. De Fugle, der løber hurtigt som Strudsen, kan
ikke flyve. (Geoffroy de Saint-Hilaires Lov om den
organiske Ligevægt). Paa samme Maade kan Historikerne
godtgøre, at den overordenlige Udvikling af en
Evne hos den Enkelte eller hos en Race medfører en
Svækkelse af de modsatte Evner hos de samme Enkelte
eller den samme Race.
Ud fra denne Forudsætning fortsætter Taines Tankegang
sig paa følgende Maade: I Overensstemmelse med
Enheden i den legemlige Organisme maa der da i enhver
frembringende Aand, ethvert Talent findes en Enhed,
der bestemmer og forener alle Talentets Virksomheder,
saaledes at det for den opmærksomme og kyndige
Iagttager bliver muligt paa Cuviers Maade ud fra et
enkelt Led at opføre Helheden. Heraf sluttes paany,
at i ethvert Enkelttalent maa en herskende Evne vise
sig gennemgribende og Alt bestemmende. - Man sporer
ikke alene Tænkerens, men Nationens Ensidighed i
denne Synsmaade. At der i Aanden maa gives en Enhed,
det er vist; at den maa kunne findes, er sandsynligt;
men der begaas en udialektisk Fejlslutning, naar man
antager, at Enheden maa være en enkelt Evne. Enheden
er aldrig noget enkelt. Ingen Skuffelse ligger
maaske mere nær for den menneskelige Aand, ingen er
mere farlig for den sande Erkendelse, end den Tro,
at Enheden er noget enkelt Bestemt. Hvad er det,
som gør, at det er Filosofien saa vanskeligt at
trænge igennem og blive Kød og Blod i Menneskene,
uden det, at den almindelige Bevidsthed saa nødigt
slipper sin Enkeltgud! Naar man som Taine anser det
for uomtvisteligt, at Tilværelsens Enhed ikke er til
som en enkelt Personlighed, maa man ogsaa begribe, at
Aandens Enhed ikke kan være en enkelt Evne. Hvad er
en Enhed, der ingen Mulighed til Forskel har i sig,
en Enhed, der ikke forklarer Mangfoldigheden! Rent i
Almindelighed set er det vel klart, at Evnerne i den
menneskelige Aand maa afhænge af hinanden og betinge
hinanden. Det ligger jo allerede i, at intet Aandigt
er uden Forbindelser, og at Bevidstheden er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
