Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
155
Ad rent videnskabelig Vej formaar vi - idetmindste
endnu - aldeles ikke at betegne den Tillempning, som
en almenmenneskelig Evne undergaar i den Enkeltes
Bevidsthed. Egen skaber som Indbildningskraft
eller Talergave lader sig kun meget tilnærmelsesvis
særstemple. Til at betegne den oehlenschlå-gerske
Fantasi, til at særtegne Correggios Stil I Modsætning
til Raffaels har vi i streng Forstand intet andet
Ord eller Navn, end at hin er oehlenschlågersk, denne
correggiosk. Her er Linjen, hvor den videnskabelige
Æstetik gaar over i Kritikens Kunst Her gælder
ingen forudfattet Fremgangsmaade, her er alle
Midler gode. Her er det, man maa bryde ind i sit
Æmne, fra hvilken Side det frembyder en Blottelse,
forme sin Iagttagelse, sin Fremgangsmaade, ja sin
Stil efter Genstanden, kalde Synet til Hjælp, hvor
Begrebet ikke forslaar, tale til sin Læsers Fantasi,
til hans Erindringer, til hans Sanser, kort sagt bruge
enhversomhelst Angrebsplan, der kan gøre En til Herre
over sin Genstand. Som Taine at opstille en færdig,
nøjagtigt videnskabelig Lære for Kritikens frie Kunst,
det er en Modsigelse og en dobbelt naar man ellers
selv er den første til at spotte alle dem, der vil
give Regler for Udøvelsen af en Kunst.
Den herskende Evne er da altsaa for det Første en
altfor vid Bestemmelse.
Men den er for det Andet en altfor
snever. Menneskeaanden er ikke saa enkelt, som Taine
fremstiller den. Dens Væsen er mangfoldigt, stridigt,
sammensat og vekslende. Faderen til den hele, Legem og
Sjæl granskende Kritik i Frankrig, Taines beundrede
Mester, Sainte-Beuve, har etsteds i sin Port-Royal
paa sin simple og sunde Maade ligesom forud nedlagt
Indsigelse mod den Retning, l hvilken hans Skole
vilde føre den literære Kritik: «De fremragende, med
sjældne Aandsgaver udrustede Mennesker, siger han,
maa for at være virkeligt udmærkede og især for at
være store, for ikke at være storladne Automater
og geniale Vanvittige, have de øvrige menneskelige
Egenskaber ikke alene I almindelig, men endog i
usædvanlig Grad. Kun er det vist, at dersom de har
en afgjort herskende Evne, støtter det Øvrige sig til
den, lejrer sig rundtom og ligesom ved Foden af denne
Evne. l Afstand og ved første Blik gaar man lige til
denne, til deres Top, til deres Klokketaarn, saa at
sige. De er da for En som en By, hvoraf man kun kender
Omridsene; men idet man nærmer sig og gaar indenfor,
ser man Gaderne, de enkelte Kvarterer og det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
