- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
157

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den franske Æstetik i vore Dage
157

al mulig Begavelse, og at der blandt Evnerne
findes enkelte, som udelukker hinanden. Her gælder
det imidlertid - om end med en vis let fattelig
Indskrænkning - at et Folk og et enkelt Menneske paa
forskellige Tidspunkter kan udvise højst forskellig
Begavelse, ja rent modsat Stræben. Det er i denne
Henseende Paaagtning værd, at Taine aldrig én
eneste Gang har forsøgt at skildre et Talents
Udviklingshistorie, men altid har betragtet det
som færdigt, som værende Hele, og at han, hvor han
har fortalt et helt Folks (det engelskes) Historie,
overvejende har lagt Eftertrykket paa Ensheden gennem
Tiderne.

Hvad Stamme- og Folke-Psykoiogien angaar, da er
den endnu indtil det Yderste i sin Barndom, saa at
enhver Paavisning og Indskrænkning af endnu levende
Folkeslags Evner i Almindelighed gør et højst
upaaiideligt, blot foreløbigt retledende Indtryk.

Hvad den Enkelte angaar, da er det ofte tvivlsomt,
om den naturlige Grupperen af hans aandelige
Frembringelser vilde føre til at gruppere dem om
hans Person som Midtpunkt. Til Enkeltvæsenets
Ufuldkommenheder hører ogsaa den, at det kun
stræber hen til at være aandelig Organisme, men
i Virkeligheden paa mange Punkter aandeligt som
legemligt ikke er mere end en op-dynget Masse. Endog
Bevidsthedens Enhed er omtrent som Viljens Frihed kun
et Ideal, ikke en Virkelighed. Dersom man, som det
forekommer mig rigtigt, sætter Videnskabens Opgave i
at opløse kunstige Grupper og danne naturlige Grupper,
saa vil stundom det Retteste for Videnskaben være
at behandle en Del af den Enkeltes Virksomhed under
Literaturhistorien, en anden under Krigshistorien,
en tredje under Kriminalhistorien eller Sædernes
Historie. Ligesom ved den faldende Sten Faldet og
Tyngdeloven hører naturligere sammen end Faldet,
Farven og Lyden, som vi forener, idet vi tænker paa
Stenen, saaledes vil hyppigst ogsaa de forskellige
Sider af en spredt Personligheds Virksomhed bedre
forstaas ud fra forskellige aandelige Strømninger i
Samtiden end ud fra Personlighedens eget Midtpunkt.

Jeg tvivler ikke om, at det paa et vidt fremrykket
Standpunkt af den æstetiske Videnskab og Kunst,
hvilket ikke kan naas uden en foregaaende overordenlig
Fremskriden af alle Æstetikens Hjælpevidenskaber,
Fysiologi, Psykologi, Moral, Historie osv., vil
kunne lykkes at paavise alle Lovene for den indbyrdes
Afhængighed og Underordning af Evnerne i den enkelte
Aand; ti en saadan Underordning og Afhængighed maa
utvivlsomt være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free