Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Den franske Æstetik i
vore Dage
til; men man maa kun ikke tro, man er i Stand til
at løse Opgaven, fordi man har forstaaet at stille
Kravet, hvad paa et saadant Omraade allerede er en
Fortjeneste og Ære.
Fra Grundvanskeligheden søger Taine bestandig at komme
ved at Indskrænke den til Umuligheden af at angive
de aandelige Kræfters Talmaal. Jeg skal anføre de
mest betegnende Steder: «Den eneste Forskel mellem
de aandelige og de fysiske Problemer er den, at
Retninger og Størrelser ikke lader sig bestemme med
Nøjagtighed i de første som i de sidste. Om ogsaa
en Trang, en Evne er en Kvantitet, der eksisterer
i forskellige Grader ligesom et Tryk eller en Vægt,
saa er denne Kvantitet dog ikke maalelig som et Tryks
eller en Vægts.» (Fortalen til Den engelske Literaturs
Historie.) «Dumhed, Fanatisme, Voldsomhed, alle de
sjælelige Egenskaber er Størrelser. Ingen Dorn, ingen
Ros, ingen Dadel, ingen almindelig Sætning udmaaler
dem. Omstændeligt angivne, nøgne Kendsgerninger
alene udtrykker deres Kvantitet.» (Afhandlingen
om Guizot.) «Kunstneren er en Elektrisermaskine,
ladet med Lyn, der oplyser og dækker al Hæslighed og
Smaalighed under Gnisternes Glimten; hans Storhed
bestaar i Styrken af hans Ladning: jo mere hans
Nerver kan bære, des mere kan han udrette; hans Evne
til at rumme Smerte og Glæde maaler Graden af hans
Kraft. De moralske Videnskabers Elendighed er, ikke
at kunne bestemme denne Grad. Kritiken formaar kun
at definere den ved Hjælp af ubestemte Tillægsord og
tom Ros. Den kan ikke sige, hvor meget Kunstneren
føler og lider; istedenfor en Trinstige har den
kun Eksempler og er nødt til at benytte dem.»
(Afhandlingen om Saint-Simon.)
Det vil af disse veltalende, næsten lidenskabelige
Udtryk være klart, hvor meget den store Kritiker
har lidt under Aands-videnskabernes nødtvungne
Ubesterathed. Men det vil ogsaa ses, at han gerne vil
indskrænke de Vanskeligheder, der opstaar, saasnart
det gælder om at bestemme Aandernes forskellige
Væsens-beskaffenhed, til ene og alene at være en
Besværlighed ved at give Talbestemmelser. I Maaden,
hvorpaa han her holder Egenskaben og dens Grader ud
fra hinanden, spores atter den dybtliggende Mangel
paa Dialektik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
