Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Den franske Æstetik i
vore Dage
Milton, da faar man vel gennem Paavisning af de
fremtrædende Egenskaber i hans Liv og dets Kampe, i
hans Prosa og dens Angreb paa næsten alt Bestaaende,
i hans Poesi med dens Lidenskab, dens Ro og dens ringe
Fantasistyrke et stærkt Indtryk af Forfatteraandens
Enhed; men den nøjagtige Udledning er ganske
mislykket.
Hyppigt forsøger Taine derfor end ikke paa nogen
Udledning; han nøjes med at sidestille Skribentens
forskellige Ejendommeligheder og Evner, som i sin
Afhandling om Balzac.
Men foruden de Tilfælde, der forgæves søger
at tilsløre eller stiltiende indrømmer Lærens
Ufoldkommenhed, findes der en Art Tilfælde, der fører
ud over den og videre til et andet af Hovedpunkterne i
Taines Literaturfilosofi. Det er de Tilfælde, i hvilke
Taine til Forklaring af en Aand drager dens Omgivelser
ind med. Saaledes bliver Dickens’s Romaner, Tennysons
og Mussets Digtninge opfattede som frembragte af to
virksomme Kræfter, Forfatteren og hans Publikum.
Allerede i Afhandlingen om Livius gjordes der
et Forsøg paa at drage Omgivelserne ind med i
Forklaringen af den herskende Evne, om end dette
Forsøg var usikkert: «Hans Barndoms Forhold kunde
forberede ham til Taler.» - «Han har sikkert
tilbragt nogle Aar af sin Ungdom hos en Lærer i
Talekunst* - «Han var fra Padua; Padua var en By
med Forrettigheder; man forhandlede dér offenligt
om Statssager, og det er et vigtigt Punkt at finde
Livius fra sin Fødsel af midt iblandt politiske
Kampe.» - «Uden Tvivl blev han opdraget i Respekt
for Augurerne.* Et Maaske støttet paa et Uden Tvivl
beviser ikke Stort om, at Livius med Nødvendighed
maatte blive Talekunstner. Men man ser, at Taine
tidligt følte Trangen til at søge den sidste
Forklaringsgrund til den Enkeltes Frembringelser
udenfor den Enkelte selv og hans herskende Evne.
Erfaringsfilosofiens Følgeslutninger og
Overleveringerne fra den sensualistiske Filosofi
førte ham videre. Fra den herskende Evne,
som endnu er en Abstraktion, gaar han. lige til
Kendsgerningerne. Disse Kendsgerninger er først de
ydre Betingelser, under hvilke Mennesket er født,
Omgivelserne, Tiden, Himmelegnen, Opdragelsen osv.;
dernæst Sinds- og Legems-Beskaffenheden, Livets
Tilfældigheder, Lidenskaberne, Sæderne. Naar alle
disse Kendsgerninger er blevne samlede, beskrevne
og bragte i Sammenhæng, saa ses det, at de har været
bestemmende for Skribentens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
