Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Den franske Æstetik i
vore Dage
Lad os endnu engang skifte Synspunkt. Lad os tænke
o& en Betragter, der begynder med at kaste ethvert
Hensyn til Kulturhistorien overbord, gør kort Proces
med Kunsthistorien, stopper sine Øren for Alt,
hvad Livserindringer, Levnedsløb, Brevvekslinger
eller Samtidige kan fortælle, men som ud af Massen
af Kunstnerens Værker vælger sig et enkelt Værk,
undersøger det udskilt og løsrevet fra de andre som
fremkommet uden Anledning og Aarsag, som fundet paa
en Vej! Sæt, han helt fordyber og nedsænker sig i
dette Værk, saa har vi her en tredje, fra de to første
ganske forskellig Form for Forstaaen, den æste tiske
nemlig.
Man plejer at betegne den beskrevne Fremgangsmaade
som opløsende; men den opløser kun for at sammenfatte;
ogsaa den stræber som de foregaaende fra det Enkelte
hen til en Helhed, det enkelte Kunstværks. Den
søger ikke Sammenhængen i den historiske Udvikling,
ikke Enheden i Kunstnerens Personlighed^ men i
Værket selv. Medens Psykologen stræber at forstaa,
at denne Kunstner netop valgte dette Stof, saa det
just fra denne Side, afvandt det just denne Interesse,
gav det netop denne Form og dette Tilsnit, forsøger
Æstetikeren at vise, hvorledes denne Idé kræver netop
denne Kunstart, i Kunstarten denne Form og denne
Teknik, og hvorledes i Værket hver mindste Del er
bestemt ud fra det Hele.
Begge støder paa Tilfældigheden som paa deres
Forsknings Anstødssten og Grænse. Et Element af
Vilkaarlighed, Tilfældighed, frit Valg spotter
Sjæleforskerens Bestræbelse efter at finde den
yderste, strenge Nødvendighed, og en vis Frihed,
som Organismens Idé ikke udelukker (siden legemlige
Udvækster som Haar og Negle vokser frit, uden at
nogen almindelig Regel bestemmer i hvilken Længde),
bevirker ogsaa, at der endog i det mest klassiske
Kunstværk bliver Noget tilbage, der bevæger sig
frit under Loven og udenom Loven. At forklare Alt
i Kunstværket ud fra en Idé, bliver nødvendigvis
af flere Grunde kun tilnærmelsesvis muligt. I Livet
stemmer Idé og Virkelighed ikke overens. Kunstværket,
der løfter Idéen ud af Livet og lader den danne sig et
nyt Legeme, gentager Virkelighedens Udvortes-hed, og
det Udvortes er ikke blot fornuftigt. Virkelighedens
Uigennemsigtighed er her vendt tilbage som Fantasiens
Uigennemsigtighed. Dernæst er Værket et menneskeligt
Værk og har som saadant nødvendigvis Mangler og
Brøst. Endelig er der i Vær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
