Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
177
den kvindelige Aandsside af Kritiken overvejende
bleven fremdraget. Jeg skal fremstille Taines
Synsmaade, som han selv har udviklet den.
En Kritiker véd nutildags, at hans personlige Smag er
uden Betydning og at han maa se bort fra sine private
Tilbøjeligheder og sit Parti. Det gælder for ham som
Historiker om at sætte sig i de Menneskers Sted, som
han vil bedømme, gaa ind paa deres Drifter og Vaner,
tænke deres Tanker om igen, nøjagtigt forestille
sig deres Omgivelser og følge de Omstændigheder
og Indtryk, der i Forening med deres Naturanlæg har
bestemt deres Virksomhed og ledet deres Liv. En saadan
Bestræbelse lærer os ogsaa at forstaa Kunstneren
bedre, og da den bestaar i undersøgende Forskning,
er den som enhver videnskabelig Gerning modtagelig
for Prøvelse og Fuldkommengørelse.
Kritikeren begynder da med at se Kunstneren
retfærdiggjort ved selve hans Begrænsning. Kant
mente, at da de Genstande, der optoges i vor Aand,
i den forefandt en medfødt Form, forandrede dennes
oprindelige Krumning det modtagne Billede, saa
at Sandhed for os ikke var Sandheden selv. Denne
Lære, der i Filosofien var en Gisning, er en Regel
i Kritiken. Kunstnerens Evner drager ham, vejleder
og vildleder ham; hans Aands oprindelige Bygning er
Skyld i hans Opdagelser og Vildfarelser. De Pletter,
hans Værker frembyder, kunde han ikke undgaa, da
hans Talent hænger sammen med hans Fejlgreb. Vor
Aand er en Maskine, der er ligesaa matematisk
bygget som et Ur. Hvis en eller anden Fjæder faar
Overhaand, fremskynder eller forfalsker den de andres
Bevægelse, og det Indtryk, som den meddeler dem,
falder udenfor vor Viljes Herredømme, eftersom det
er selve vor Vilje. Vi kan da ikke dadle Kunstnerens
Udskejelser. Hans Aandsform er en Type. Den har
Lov til at være til med samme Ret som enhver anden
Type. Det, som andensteds vilde være Ufornuft, er
Fornuft i den.
Enhver Type er god som den er, ligesaa vel i den
tænkende som i den dyriske Verden. Dens Fuldkommenhed
og dens Lov er at udvikle sit Væsen. Ingen bebrejder
Heiren dens lange skrøbelige Ben, dens magre Legeme,
dens betragtende og ubevægelige Stilling. Ingen
dadler hosr Fregatfuglen de uhyre Vinger, de korte
Fødder. Thi denne Magerhed er en Skønhed hos Hejren
og dette Misforhold en Skønhed hos Fregatfuglen. De
aabenbarer begge en Naturtanke, og Naturforskerens
Opgave er at
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIII.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
