Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
179
flydelsen af de Omgivelser, i hvilke han er nedsænket,
lærer ham at udskille Genstandene af den forbigaaende
Farvetone, som hans Person’ og hans Tidsalder
meddeler dem. Enhver betragter Tingene med Briller af
forskellig Rækkeevne og forskellige Farver. Hidtil
har Folk skændtes med hverandre, idet En sagde, at
Tingene var grønne, en Anden, at de var gule osv.;
de anklagede hverandre for at se slet eller for
at gengive deres Indtryk uærligt. Nu lærer vi den
aandelige Optik. Vi opdager, at Farven ikke er i
Tingene, men i os selv, tilgiver vore Naboer at de
ser anderledes end vi, erkender, at de maa se blaat,
hvad der forekommer os gult. Vi kan endog bestemme
Arten af de Kikkerter, som frembringer det Gule,
og x\rten af dem, der frembringer det Blaa, gætte
deres Virkninger af deres Natur, forudsige Folk
det Lys, i hvilket en vis Genstand vil vise sig for
dem. Som Digter, sagde Goethe, er jeg Flergudsdyrker,
som Naturforsker Panteist, som moralsk Væsen Deist,
og jeg behøver alle disse Former for at udtrykke min
Følelse. I Virkeligheden er alle disse Kikkerter gode,
de viser os hver en ny Side af Tingene. Det gælder
om at have mange af dem hos sig, at anvende enhver
af dem i det rette Øjeblik.
Man ser, hvorledes Kritikeren, der er saa sikker paa
de andre Aanders medfødte Begrænsning, er forvisset
om at kunne overskride sin egen. Han ser de Andre
tøjrede og mener at kunne udvide sit eget Tøjr. I
første Øjeblik tager dette sig ud, som om han vilde
forsøge at overspringe sin egen Skygge. I næste
Øjeblik indser man, at det er muligt at udvide sin
Synskres uden derfor at sprænge eller tilintetgøre
den. For ret at forstaa Taine vil vi se ham anstille
Selvprøvelse. I Indledningen til sin Rejse i Italien
har han forsøgt at gøre sig Rede for sine egne
kritiske Evners Særegenheder og Mangler. Han erklærer
her, at han har mere Fornøjelse af Landskaber end
af Kunstværker. Intet kan for ham sammenlignes med
Skuet af Bjerge, Havet, Skove og Floder. I Poesi som
i Musik, i Arkitektur som i Maleri røres han stærkest
af det Naturlige, de menneskelige Evners uvilkaarlige
Udbrud, hvilke de end er, og under hvilken Form cle
end aabenbarer sig. Forudsat, at Kunstneren har en
dyb og lidenskabelig Følelse og kun tænker paa at
udtrykke den helt og holdent, saadan som den er,
uden Vaklen eller Forbehold, forekommer hans Arbejde
Taine godt. Blot han er oprigtig og tilstrækkeligt
Herre over sin Fremgangsmaade til at
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
