Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Den franske Æstetik i
vore Dage
kunne oversætte sine Indtryk nøjagtigt og fuldstændigt
paa Kunstens -Sprog, saa er hans Værk skønt, om det
er antikt eller moderne, gotisk eller klassisk.
Disse Ord giver En et lærerigt Indblik i Værkstedet
for Taines Lærdomme. Tydeligt nok er selve den
omfattende Godkendelse og Dyrkelse af Naturkraften et
individuelt Karaktertræk. - Taine udvikler, at han har
udviklet sine Anlæg ved Studiet af Historie, Literatur
og Kunstværker, hvilke sidste alene for Eftertiden
opbevarer det levende Legeme og hele den menneskelige
Person. Han har gennemgaaet Kobberstiksamlingerne og
Museerne i Frankrig Belgien, Holland og Tyskland. Hvad
han først og fremmest har fundet sig modtagelig for,
det har været den heroiske eller tøjlesløse Styrke,
som den fremtræder i Michelangelos og Rubens’s
Kolosser, dernæst for Sanselighedens og Livsnydelsens
Skønhed i Venezianernes festlige Billeder, og næsten
mere endnu for den inderlige, tragiske Følelse af
Menneskelivets Elendighed, det urolige og nordlige
Lys’es Poesi i Rembrandts Malerier. Han advarer da
Læseverdenen mod Tro paa hans Saglighed; han har nu
beskrevet Farven af det Glas, hvorigennem han ser. Han
har selv Mistillid til sit Synsredskab og har søgt at
forsyne det med andre Glas, idet han ved Grubleri,
Læsning og tilegnet Vane har stræbt lidt efter lidt
at bibringe sig Følelser, for hvilke han fra først
af var fremmed.
Hovedinteressen samler sig her om følgende Punkter:
Som Erfaringsfilosof indbilder Taine sig, at
Genstanden i og for sig er til udenfor Opfatterens
Aand med en egen selvstændig Farve, saa at det
er muligt med Tilsidesættelse af alle medbragte
Forestillinger at gribe Genstanden i dens Renhed. Som
moderne Aand opfatter han Alt som relativt og
bestemmer Kritiken som Kritikens frivillige Afstaaen
fra sin Ret. Af Kritikerens mandlige Virksomhed er da
her intet Andet blevet tilbage end Bestræbelsen for
paa første Haand, uden Seen tilhøjre eller venstre,
at faa et bestemt personligt Indtryk af Genstanden og
udtale det, som man har følt det. Denne Tillid til
Indtrykket er det ogsaa, som meddeler Taines Domme
deres hensynsløse Friskhed, og som han altid har
erklæret for den eneste, der er værdig en Mand. Paa
dette ene Punkt er han enig med Edmond Scherer, der
kraftigt har sagt: «Det ligger i Kritikens Væsen,
at den aldrig kan frasige sig sit Hverv; ti den er
Et med selve Menneskeaanden, hvis Energi den udgør.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
