Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
181
Uden denne Energi beholder Kritikeren kun Deltagelse
og Indbildningskraft tilbage; han smelter sammen med
Digteren som Efterdigter, ligesom Digterne allerede
længe har ladet sig beaande af denne rent modtagende
Art Kritik. Det er en Side af Kritiken, men ikke den
hele. Sainte-Beuve bestræbte sig, som han har sagt,
for gennem sin deltagende Indtrængen «at indføre nogen
Poesi i Kritiken», Det lykkedes ham, og siden hans Tid
har Kritikerens Poesi været som en skjult Bæk, der har
givet selv de tørreste Egne Friskhed og Liv. Men endnu
større Rolle end Poesien i Kritiken, har Kritiken
i den nyeste Tid spilt i Poesien, hvis Væsen den
siden Goethe har fornyet. Idet den nyere Tids største
Digter fordybede sig i tidligere Tiders Kulturformer
og lod dem virke rent paa sit Sind, opnaaede haii
som Digter en aandelig Mangfoldighed, der før ham
var ukendt. Han genskabte den tyske Reformationstid,
den gammelgræske Myteverden, Renæssancetiden i Italien
og Flandern, Middelalderens germanske Sagnskikkelser
og Østerlandets lyriske Poesi, fordi han i sin rolige
og bevægede Kunstnersjæl som Kritiker havde tilegnet
sig alt det, han som Kunstner genfrembragte.
IV.
Taines Anerkendelse af enhversomhelst Art Skønhed
og Kunst har bragt den spiritualistiske Skole i
Harnisk. Denne har i den nye Lære set Spor af
den frygtede hegelske Aand. En af Sor-bonnens
Professorer, Garo, har derom skrevet: (Negtelse
af den virkelige og levende [o: bibelske] Gud,
Tanken om et vist ubestemt Væsen, der anbringes ved
Verdens Begyndelse og som gennem en Rækkefølge af
Foreteelser udfolder sig under den dobbelte Form af
Natur og Historie; Modsætningernes Identitet opfattet
om end ikke som Grundlag for en ny Eogik saa dog som
et fortræffeligt kritisk Princip, saa al Sandhed og
al Virkelighed taber sig i den almindelige Vordens
flygtige Former: det er de Tanker, som man har
bragt i Anseelse, og som er af den reneste hegelske
Afstamning. Kritik, Filosofi, Historie har vekselvis
modtaget Hegelianismens hemmelige Smitte. Det,
hvorpaa man især kender den nye Aands Indflydelse,
er den nu overalt udbredte Mening, at Sandheden
væsenlig er relativ; saa hvis det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
