Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
185
Sætter vi nu, at Kritikeren vil undersøge et mere
sammensat Tilfælde, en hel Digterskole som de engelske
eller spanske Dramatikeres, en hel Civilisation som
det gamle Roms eller et skarpt bestemt historisk
Tidsrum som Ludvig den Fjortendes Aarhundrede, saa
maa han naturligvis først se og læse Meget, og vil
da straks uklart fornemme en Overensstemmelse mellem
den Mængde Værker og Tanker, hans Øjne er løbne hen
over. Saa gaar han videre og ad sikrere Veje. Han
ordner Kendsgerningerne i Grupper efter den Lighed,
forskellige Kendemærker angiver, og dvæler i hver
af disse Grupper igen ved de underordnede Grupper,
i hvilke den er underinddelt.
Sæt, han tager den franske Filosofi fra
det 17. Aarhundrede for sig. Naar han da har
studeret den Lære, som hersker fra Descartes til
Malebranche, og efter at have mærket sig Metoden,
Læren om Udstrækning og Tanke, Begrebsbestemmelsen
af Gud og Moralen, klart har forestillet sig det
Udgangspunkt og den Aandsretning, som har bestemt
det hele Tankearbejde, og har gjort sig dettes Væsen
endnu klarere gennem Betragtning af det foregaaende
Aarhundredes fantastiske og uordenlige Filosofi, det
samtidige Englands nedbrydende Tænkning, det følgende
Aarhundredes Erfaringsfilosofi og Tvivlsaand, saa vil
det lykkes ham i det 17. Aarhundredes franske Tænkning
at udskille en vis Grundretning, der afstedkommer dens
Underkastelse og dens Uafhængighed, dens teologiske
Fattigdom og dens logiske Gennemsigtighed, dens
sædelige Adel og dens spekulative Tørhed, dens Hang
til Matematik og dens Ringeagt for Erfaring. Han
vil i denne Filosofi finde dels den Blanding af
Smidighed og Stivhed, der betegner en Folkestamme,
som er mere egnet til ræsonnerende Tankearbejde end
til Udformning af nyt Grundsyn, dels den Blanding
af Sindshøjhed og Kulde, der betegner en Tidsalder,
der er mindre begejstret end korrekt.
Undersøger han nu paa samme Maade den menneskelige
Tankes og Handlekrafts andre samtidige Frembringelser,
vil han bemærke, at de samme Elementer genfindes
i de forskellige Beholdere, idet de samme Evner
og Fornødenheder, der har frembragt Filosofien,
har frembragt Religionen og Kunsten. Det Menneske,
til hvem denne Kunst, denne Filosofi, denne Religion
henvendte sig, var jo nemlig ved det monarkiske
Samfunds og Selskabslivets Vedtægter forberedt til at
finde Behag i disse Elementer og forstaa dem. Teatret,
Samtaleformen, Haver og Herre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
