Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 Den franske Æstetik i
vore Dage
gaarde, Undersaatternes Underdanighed, de
Stores fornemme Tyendestilling, de Smaas ydmyge
Tyendeforhold, alle det private og offenlige Livs
Enkeltheder stemmede da overens i at styrke de
herskende Følelser og Evner. Kritikeren indser,
at ikke alene de forskellige Afdelinger af denne
saa omfattende og sammensatte Civilisation stod
i Sammenhæng ved indbyrdes Afhængighed, men at
denne Afhængighed havde sin Aarsag i visse Evners og
Tilbøjeligheders gennemgaaende Tilstedeværelse. Mellem
et klippet Lindetræ i Versailles, en halvt verdslig,
halvt gudelig Betragtning af Malebranche, en Regel
for Udøvelsen af Digtekunst hos Boileau, en Lov om
Panter i urørligt Gods af Colbert, en Forstue-Artighed
i Marly, et Fyndsprog om Guds Kongemagt af Bossuet,
synes Afstanden uhyre stor; der er tilsyneladende
her ingen Forbindelse. Kendsgerningerne er saa
uligeartede, at man ved første Blik anser dem
for at være, hvad de synes at være, afsondrede
fra hinanden. Men enhver af dem er en Handling af
den almene midtstillede Personlighed, der forener
Tidsalderens Ejendommeligheder; enhver af dem har til
Aarsag en eller anden af det herskende Forbilledes
Færdigheder eller Tilbøjeligheder. Disse holder atter
hverandre i Ligevægt, mildner og dæmper hinanden under
en eller anden herskende Tilbøjelighed eller Evne,
da det dog er samme Aand og samme Hjerte, der har
tænkt, bedet, digtet og handlet under Paavirkning af
Tidsalderens almindelige Stade®).
Hidtil har vi kun set Kritikeren søge Forbindelsen
mellem samtidige Foreteelser; men han søger ogsaa
Forbindelsen mellem de hinanden følgende, og her
bliver Afhængighedsforholdet et Beting ethedsforholå.
Sæt, han har søgt og fundet Begrebsbestemmelsen for
en eller anden Gruppe, det vil sige, de væsenlige
Særmærker, hvoraf de øvrige kan udledes. Lad Gruppen
være det 17. Aarhundrede i Frankrig. Sammenligner
han nu denne Begrebsbestemmelse med den, hvormed man
har betegnet de foregaaende Tidehverv i samme Land,
vil han søge, om de forskellige Led i denne Række
ikke indeholder et eller andet fælles Element. Og han
finder da et: Stammekarakteren, den Folkeaand, der
er bleven forplantet fra Slægt til Slægt og som har
holdt sig uforandret gennem Kulturens Forandringer,
Samfundsordenens Forskellig-
*) Fortalen til Essais de critique et d’histoire.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
