Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
203
II
Skal Kunstneren fremstille en væsenlig eller
fremherskende Egenskab og underlægge den alle
Enkeltheder, maa han danne sig en Forestilling om
dette Særmærke og efter denne sin Forestilling omforme
den virkelige Genstand, forsaavidt nogen saadan
efter-dannes. Er det nu muligt at ordne de Ideer,
som Kunstnerne nedlægger i deres Arbejder, efter
Rang? Gives der overordnede og underordnede? Med andre
Ord: lader der sig opdage et Underordningsprincip,
eller er alle Kunstværker lige gode? Gives der trods
Alt, hvad vi har sagt om Kritiken som Medfølelse
og Deltagelse, en Kritik, som er mere end dette,
som er Værdsætten og Dom? Gives der trods Alt, hvad
vi har sagt om det Relative i Skønhedsforestillingen
og i Kunstskolernes Berettigelse som i Religionernes
og Sædernes Ret, dog en Trinstige af Kunstskoler og
Kunstværker, en utvivlsom Fortrinlighed hos Noget
fremfor Andet, en Tilnærmelse til et ubetinget Ideal?
Taine svarer Ja og gør sig derved skyldig i en
betydelig Selvstridighed. Han ender med at indrømme,
hvad han under saa mange Vendinger har villet vride
sig fra. Han ender med at tilstaa, at den hele
mangesidige Interesse, der er Kritikerens Stolthed,
dog ikke er Kritikerens sidste Ord.
Lad os se det opkastede Problem i en større
literaturhisto-risk og æstetisk Sammenhæng. Det
fremstillede Spørgsmaal er det samme, som i vor
danske Skønliteratur er bleven behandlet under
Navn af Problemet om Form og Stof, og som for den
efterhegelske Æstetik i Tyskland er blevet Stridsæblet
imellem den hegelske og den herbartske Skole. Hos
os er Spørgsmaalet i Regelen blevet temmelig fladt
behandlet. Man drøftede, om det var nok, at et Drama
havde en dyb Tanke, eller om det tillige maatte være
skrevet paa gode Vers, om det ogsaa var saa vigtigt,
at Versene var gode, om Digteren kunde nøjes med
Geni, eller om han tillige behøvede Korrekthed,
om der ved Form skulde forstaas den sproglige og
metriske Fuldkommenhed alene, eller tillige den
indre Formning, Handlingens Ordning og Udvikling,
Stemningens Klarhed, Ideens Fattelighed. Det var ikke
to videnskabelige Skoler, men to literære Retninger
med stærkt forskellige Sympatier, der her stod lige
overfor hinanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
