Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Den franske Æstetik i
vore Dage
Hvad der i denne Strid har Interesse, er da ogsaa
langt mere de Bidrag, den giver til de Stridendes
Karakteristik, end til en videnskabelig Klaring af
Problemet, og underligt er det, at den har sysselsat
vor Literatur i en Snes af dens bedste Aar, og at
vore betydeligste Digtere har kæmpet for og imod
saa let gennemskuelige og saa lidet interessante
Ensidigheder. Den ene Part havde en klar Bevidsthed
om, at det Skønne beroede paa Form, ikke paa Indhold,
at det var Behandlingen, ikke Raa-stoffet, det kom an
paa. Vil man finde et Princip bag Baggesens Kritik
af Enkelhederne i Oehlenschlagers middelmaadige
eller slette Arbejder fra hans Forfaldstid, da er
dette Princip det 18de Aarhundredes Klassicisme:
den logiske Tilbøjelighed, Opfattelsen af Poesien som
en «skøn Videnskab», Kærligheden til Sprogrigtighed,
til Orden og Udvikling uden halsbrækkende Lignelser
og uden vilde Spring. Det er Smagens og Dannelsens
Kamp mod Geniets Udskejelser eller Platheder. Vil
man derimod søge et Princip for Heibergs Fejde mod
Oehlenschlager og Hertz’s mod hans Skole, da maa
dette søges i den strenge Opfattelse af Poesien som
Kunst I Modsætning til Opfattelsen af Poesien som
Inspiration. Oehlenschlager og Hauch betragtede
fortrinsvis Digteren som en Vates, en Seer, en
Forkynder, disse som en Poet, en Danner og Kunstner,
og Kunst vil sige Kunstgreb, Beregning, Haandelag,
Efterligning, forstilt Fremstilling af et Skin. Hauch
mente, at Værket bevægede, fordi det var en sand
Sindbevægelses Organ; Heiberg, at det bevægede,
fordi det var et sindrigt Middel til at bevæge, som
Kunstneren havde forstaaet at danne, fordi han kendte,
beregnede og tilsigtede en Virkning paa sine Læsere.
Den første Ensidighed kan føre til i Digteren at se en
Folkenes Hyrde eller en mageløs Opdager, den anden til
at gøre Digtekunsten til en Art mat Belletristik. Den
første Anskuelses Talsmand har Ret: det er netop det
Udvortes, det Sanselige, som skiller det Skønne fra
det Gode og Sande; det er den formende Evne alene, som
skiller Kunstneren fra den Højtbegejstrede, der aldrig
bliver til mere end en ufrugtbar Enthusiast. Den anden
Anskuelse har ikke mindre Ret: Ilden, som smelter
Metallerne, bidrager mere til at give dem Form end
Filen, som sliber dem; Begejstring, Idéfylde, store
Tanker og store Skikkelser har fremfor melodiske Vers
og et udsøgt Sprog gjort de verdensberømte Værker
udødelige. Medens flere af vore Digtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
