Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Den franske Æstetik i
vore Dage
den en vis ideal Norm- udenfor den, nu er forsvunden
af Æstetiken. Poesien virkeliggør da ikke, som
Heiberg mener, alle Kunstnernes Idealer, thi hvad der
f. Eks. er skabt til musikalsk Behandling, fremstilles
skønnest i Musik; men den virkeliggør kun sit eget.
For Heiberg er Poesien imidlertid ikke en Kunst,
men Kunsten selv. Denne Betragtning af Poesien,
der først er udtalt af Fr. Schlegel og senere
udførligt udviklet af Solger, er en ligefrem Følge
af den hele spekulative, Legemverdenen ringeagtende
Kunstbetragtning. Det ses imidlertid let, at man uden
Vanskelighed, som Wilhelm v. Humboldt har gjort, kan
forandre denne Lovtale over Poesien til en Anklage
imod den og kalde den den Kunst, som har mindst af
Kunstens Natur, og som danner Overgangen fra den til
andre Krese.
Forskellen mellem Form og Stof fremtræder efter
Heiberg paany indenfor den dramatiske Digtart, der
iøvrigt fuldender Sammensmeltningen, idet denne i
sin rige Mangfoldighed paany udvikler og ophæver
Endelighedens Bestemmelser. I det tragiske Drama er
f. Eks. Genstanden et idealt Stof, der eksisterer
i Virkeligheden udenfor den tragiske Form, medens i
Komedien Alt først bliver komisk ved Behandlingen, og
Intet er det allerede som Stof betragtet. Denne sidste
Sætning er ikke holdbar. Men uanset dette er Heibergs
Fejl gennemgaaende den, at han ved Stoffet forstaar,
ikke hvad han selv har betegnet som det ideale Stof,
Æmnet nemlig, men en ren Abstraktion af det fuldførte
Digterværk, nemlig dettes episke Moment*). I en
saadan Abstraktion vilde man selvfølgelig slet ikke
have Digtningens Stof. Dette har maaske oprindeligt
intet sprogligt Udtryk havt, maaske var det en oplevet
Begivenhed, som Digterens Fantasi bearbejdede, maaske
var det et oplevet Indtryk og historisk Materiale
i Forening. Hvem vilde mene i et Indholdsuddrag af
Goethes Faust at have Digtningens Stof! det maa søges
i Folkebogen og i Goethes Levned.
Man vil af disse kritiske Bemærkninger have opdaget,
at det ikke lykkedes den Heibergske Æstetik at
løse Problemet om Stoffets eller Formens Forrang i
Poesien. Men med alt dette
*) Stuart Mill bestemmer paa samme Maade det
Episke som det Upoetiske i sin Afhandling: Thoughts
on poetrg and its varieties.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
