Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 Den franske Æstetik i
vore Dage
for Trin de æstetiske Værdiers Trinstige. Under
Forudsætning af lige Omstændigheder forøvrigt
er en Bog mere eller mindre smuk, eftersom den
Grundegenskab, den fremstiller, er mere eller mindre
vigtig, o: elementær øg uforanderlig. Der gives en
Modeliteratur, en Literatur, som behager et enkelt
Slægtled osv. I Almindelighed varer den Yndest, en Bog
besidder, netop lige saa længe, som den Grundegenskab,
den fremstiller.
At Værkets Værd nu saaledes vokser og aftager med
Værdien af de udtrykte Grundegenskaber, det viser sig
med fuldkommen Øjensynlighed, naar man iagttager,
hvorledes dette undertiden formelig er godtgjort
ved Prøve og Modprøve. Det simple Bevis er det, at
der gives Forfattere, som blandt talrige Arbejder af
anden Rang har frembragt ét Værk af første, fordi de,
skønt deres Talent iøvrigt i alle deres Skrifter er
det samme, en enkelt Gang traf paa en dybtliggende
Grundegenskab. Eksempler paa Saadanne Værker er Bøger
som GU Bias, Manon Lescaut, Robinson Crusoe, Figaros
Bryllup. Modprøven er den, at der er Tilfælde, hvor
Geniet er sunket til Talent, fordi Forfatteren i visse
Partier af sit Værk, i visse Grupper af sine Personer,
har ofret til sin Tids Smag og givet efter for dens
tilfældige Skik og Brug. Vi beundrer Racine, men
stødes, naar Elskerne i hans Tragedier fra den græske
Sagnverden taler i Saadanne høviske Vendinger som
Markierne fra hans Samtid; vi beundrer Shakespeare,
men trættes ved de Ordspil og euphui-stiske
Talemaader, som Samtalerne mellem unge Mennesker
i hans Lystspil vrimler af. De ypperste literære
Værker er da dem, som i sanselig Form fremstiller os
snart de vigtigste Træk af et helt historisk Tidsrum,
snart en Stammes oprindelige Drifter og Evner, snart
et Brudstykke af Menneskevæsenet i Almindelighed
eller en af de elementære sjælelige Kræfter, der
er Begivenhedernes sidste Grunde. Deraf kommer
det, at man kan benytte de literære Værker til at
genfrernkalde Historien. I Divina Commedia og i Faust
har vi saaledes et Kraftuddrag af hele Middelalderen
og hele den nyere Tid. I Værker som Davids Salmer,
Platons Samtaler, Shakespeares Dramer, i Bøger
som Don Quijote, Candide og Robinson har vi det
almenmenneskelige Væsen udpræget i dets forskellige
blivende, stedse tilbagevendende Typer.
En ganske lignende Trinrække kan nu opstilles
for det legemlige Menneskes Vedkommende. Den mest
overfladiske Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
