Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 Den franske Æstetik i
vore Dage
Den italienske Malerkunst godtgør ved en hel Række
Beviser, Prøver og Modprøver, hvor vigtig for
Malerkunstens Udvikling Gengivelsen af det nøgne
Legeme er. Faa et vist Tidspunkt blev det nøgne
Legeme endelig forstaaet, og saalænge det opfattedes
som Kunstens højeste Genstand, stod Kunsten efter
Alles Omdømme højest. Før den Tid var Følelsen for
det menneskelige Legeme enten ikke tilstrækkeligt
udviklet eller forstyrret af en Forkærlighed for
den sædelige Virkning og det religiøse Udtryk. Den
store florentinske Skole og dens Mestere begreb
og fremstillede det levende, sunde, kraftige, rigt
udrustede nøgne Legeme. Der var endnu kun ét Skridt
tilbage at gøre, at forstaa Hudens Liv, dens Blødhed
i Lys og Farve ligesaa indtrængende; Gorreggio og
Venezianerne gør dette Skridt, og den store Kunst
standser. Herefter følger kun blodige Martyroptrin,
maskeradeagtige Malerier, teatralske Stillinger, og
endelig de Billeder, hvor Kælenskabens og Andagtens
følsomme Flovhed forener sig med Mindelser fra den
heroiske Stil.
Hver Kunstskole fremstiller et eget Temperament,
Klimaets og Landets. De store Mestres Geni bestaar
i at de er Fysiologer i samme Grad, som de store
Forfattere er Psykologer. De fremstiller alle Følger
og alle Afarter af det koleriske, flegmatiske, nervøse
eller sangvinske Temperament, som de store Digtere
alle Virkningerne og alle Arterne af den fantasirige
eller tænkende, civiliserede eller barbariske Aand.
Vi har da nu set, hvorledes en Kraft kan være
andre Kræfter overlegen. Vi har tilbage at se den i
Forhold til sig selv. I Forhold til sig selv er den
stærkest, naar dens Virkninger ikke fører den til
Selvtilintetgørelse, men til Forøgelse og Vækst. Ved
den forrige Betragtning steg vi ned til de elementære
Magter, der ligger til Grund for Naturen, og saa
Kunstens Slægtskab med Naturvidenskaben. Nu stiger
vi Trin for Trin i Vejret mod de overordnede Former,
der er Naturens Maal, og ser Kunstens Slægtskab med
Moralen.
Menneskets aandelige Egenskaber er mer
eller mindre velgørende eller skadelige eller
blandede. Egenskaberne kan da ordnes efter deres
Gavnlighed eller Skadelighed, efter Størrelsen af
den Vanskelighed, de av ler^ eller af den Hjælp,
de medfører, til Bevarelsen af Livets Ligevægt og
Lykke. Hvad der hjælper Mennesket til at indse og til
at handle, er det til Gavn, og hvad der forhindrer
det derfra, er det til Skade. Den faste Vilje, som
overvinder legemlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
