Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
219
Skønhed (her er endnu ikke Tale om Farveharmonien), og
medens Rubens skildrer det dyriske Liv i blomstrende
Sundhed, fremstiller Venedig en finere Art af Yppighed
og Lykke, en fri, men mere udsøgt Vellyst, energiske
Hoveder, ikke blot Sjæle, som lever Øjeblikkets Liv,
men tillige forstandige Pander, tænksomme og værdige
Aasyn, fornemme og aabne Naturer. I Florents har
endelig de Skikkelser, med hvilke Kunsten møder os,
ikke alene den stærke Helbred, der uskadt udholder
Livets og Tidens Angreb, og ikke blot Frihed for
al den Tvang, som Samfundets Krav og Kappestriden
med vore Standsfæller nutildags paatrykker os;
men Legemsbygningens Forhold og Stillingernes
Frihed røber Evnen til Handling, og Hoved, Ansigt,
Formernes samlede Udtryk vidner snart som hos
Michelangelo om Viljens ophøjede Energi, snart
som hos Raffael om Sjælens blide Fred, snart som
hos Leonardo om Fornuftens høje Rang og udsøgte
Finhed, uden at dog hos nogen af disse Mestere det
aandelige Udtryk staar i Strid med Legemets Nøgenhed
eller med Lemmernes fuldkomne Udvikling. - Med alt
dette er Florents kun det Skønnes andet Fædreland;
Athen er dets første. Levningerne fra Grækenlands
store Tid fremstiller os en endnu ædlere og renere
Menneskerace.
Vi har da nu betragtet Egenskaberne eller
Karaktermærkerne i og for sig, og vi har set, at de
er skønnest, naar de i de to anførte Henseender har
saa stor Værdi som muligt. Ser vi dem nu imidlertid
sluttelig i Kunstværket, da opdager vi, at det ikke
er nok, de er saa mærkelige som muligt, men at de, som
allerede forhen nævnt, her maa gøres saa fremherskende
som muligt. Dette sker derved, at intet Element i
Kunstværket faar Lov til at være uvirksomt med Hensyn
til Helheden og ligesaalidt faar Lov ^til at drage
Opmærksomheden hen paa sig bort fra Helheden. Thi i
saa Fald vilde det jo være en spildt eller misbrugt
Kraft.
Vi kaster da paany, for tredje og sidste Gang,
Blikket ud over Literaturen, og dernæst over
den bildende Kunst. Det ses da let, at hvis et
Menneskes Slægtegenskaber, hans personlige Anlæg, hans
Temperament, hans Opdragelse, hans Omgivelser, hans
Barndoms og Ungdoms Indtryk alle samstemmer, da former
de tilsammen en stærk og afgjort Karakter; strider
de mod hinanden, eller nedbryder de endog hinanden,
da er Karakteren svag og brudt. Det ses fremdeles,
at en saadan Karakter kræver visse Omgivelser for at
kunne trives og udvikle sig. Den Storm,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
