- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
220

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220 Den franske Æstetik i
vore Dage

der vilde begrave Jollen i Bølgerne, passer maaske for
Fregatten, som den svage Brise ikke vilde bevæge af
Stedet. En dramatisk Digter grupperer derfor Delene
af ethvert Optrin med en bestemt Virkning for Øje,
grupperer atter Virkningerne i Forhold til Opløsningen
og bygger Handlingen ud fra de Optrædendes Væsen.

Hertil maa da endnu føjes Stilen. En Bog er jo i og
for sig kun en Række af Sætninger. Men en Sætning kan
modtage forskellige Former og derfor gøre forskellig
Virkning. Den kan være et Vers, der atter følges af et
Vers, af lige eller ulige Længde med det foregaaende:
her foreligger Versemaalenes hele Rigdom. Den kan være
en Prosalinje, der følges af andre lignende, som snart
fletter sig sammen til Sætningsforbindelser, snart
adskiller sig i smaa løse Sætninger: her foreligger
Ordføjningslærens hele Rigdom. Endelig kan Ordene
i sig selv være almindelige og ædle eller særlige
og slaaende Betegnelser, Talemaader eller Fagord,
farveløse eller maleriske. En Sætning er kort sagt
en samlet Sum af Magter, der paa én Gang sætter
Læserens Forstands-evner, hans Sans for Vellyd, hans
Erindringsforraad og Indbildningskraft i Bevægelse,
og som gennem Nerverne, Sanserne, Vanerne, ryster
det hele Menneske.

Under iøvrigt lige Omstændigheder er da af to Værker
det skønnest, i hvilket Virkningernes Sammenspil
er fuldstændigst. Shakespeare vilde være latterlig
med Racines Stil og omvendt. Forfattere som Dryden
eller Delavigne forfejler deres Virkning paa Grund
af Stilens Uoverensstemmelse med Indholdet. Ved
Begyndelsen af en Literaturperiode mangler den
Overensstemmelse, som udkræves til Skønhed, fordi
Talentet, af hvilket der iøvrigt er nok, endnu
ikke kender Fremgangsmaaderne. Ved Slutningen af en
Literaturperiode har Vanekunsten samme Virkning som
før Uvidenheden. Sproget digter for Forfatteren;
men hans Følelse er mat. Han tror ofte at overgaa
sine Forgængere ved at blande uensartede Elementer i
sit Værk. Saaledes beholder Voltaire Cor-neilles og
Racines Manér, men laaner den livligere Handling fra
det engelske Teater, stiller sin Kunst i Oplysningens
og Menne-lighedens Tjeneste, optræder paa urette Sted
som Filosof og Reformator. Maalet kan naas ad enhver
Vej; men hvad det kommer an paa er, at Værket helt
er paa en og samme Vej, med alle sine Kræfter stræber
til et og samme Maal. Den mindste Del af det mindste
Element maa tjene det Hele.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free