Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 Den franske Æstetik i
vore Dage
givningens liele Kunst. Saa følger den store
Blomstring. Da Carracci’erne tilsidst forsøger
at sammenplukke Skønheder fra alle Skolerne, saa
fremstiller de yndefulde og fede Atleter, følsomme
og elskværdige Martyrer, og Kunsten forfalder ved
Opløsningen af Virkningernes Sammenspil.
Det ypperste Værk er da det, i hvilken den
Grundegenskab, som i Naturen har saa stort Værd som
muligt, modtager saa stor en Tilvækst i Værdi som
muligt. Vi kan, siger Taine, finde Sindbilledet
paa de tre Trin, vi har gennemgaaet, i Grækernes
Kunst. «Fra først af var deres Guder Altets elementære
og tilgrundliggende Magter, Jorden, Titanerne; Zeus
som Regnen og Herakles som Solen. Derefter former
disse Magter sig til menneskelige Gudeskikkelser:
den strenge Pallas, den kyske Artemis, Herakles,
der betvinger de vilde Dyr. Aarhundreder gaar hen,
og de stiger ned paa Jorden. Menneskets Haand
indprenter Malmen eller Marmoret den udødelige
Form. Det oprindelige Syn, som først blev udarbejdet
i Templernes Mysterier, dernæst omdannet i Sangernes
Drømme, naaer sin Fuldendelse under Billedhuggerens
Haand.* Paa det første Trin fremhæves den elementære
Grundegenskab; paa det andet er den bleven saa
gavnlig som muligt; paa det tredie er den gjort saa
fremherskende som muligt.
Taines Lære om Kunstværkernes og deres
Ophavsmænds Rangfølge er solid, interessant ved den
Overensstemmelse, hvori den er bragt med Værdiernes
Rangfølge i Naturen, og udæsker i det Hele lidet
til Modsigelse. Men den er dels saa saglig, at
den lægger en overdreven Vægt paa Æmnet i Kunsten,
som det i Praksis er saare vanskeligt at bestemme,
dels saa almen, at den i det enkelte Tilfælde lader
Bedømmeren i Stikken, da der er aabnet Vilkaarligheden
det videste Spillerum til at indordne den givne
Foreteelse hvorsomhelst i Systemet.
Læren udtrykker i Grunden kun paa en ny og aandfuld
Maade hvad man altid har følt og vidst, nemlig at
et fængslende Æmne, mesterligt behandlet, vækker den
højeste Interesse. Den fremhæver ikke, at det letteste
Æmne, kunstnerisk behandlet, altid er et Kunstværk,
mens selv det vægtigste Æmne, talentløst fremstillet,
er uden ringeste kunstneriske Værdi Læren tilslører
med andre Ord, at Æmnet og Behandlingen ikke er lige
væsenlige Momenter. En almindelig gammel Kone malet
af Rembrandt hører hos Taine hjemme paa Trinstigens
laveste Trin. En komisk Skikkelse som Falstaff eller
som Peer Degn staar her dybt under en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
