Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik I vore Dage
229
Aristoteles vilde Verden i de næste to tusind Aar
have været uden Filosofi, ligesom den uden Jesus og
Paulus vilde have været uden Kristendom. Utvivlsomt
gives der Enkeltvæsener, som paavirker Udviklingen
i Aartusinder. Hvad der afhænger af disses særegne
Ejendommeligheder og særlige Samfundsstilling, er
det naturligvis umuligt at forudse. For at komme bort
derfra og faa den personlige Indflydelse til at blive
usporlig, er det nødvendigt at tage en Tidslængde
for sig, som Indbildningskraften ikke kan forestille
sig. Det er sandsynligt, at den Indflydelse, som
spores i to tusind Aar, ikke mere vil kunne mærkes
efter halvtredsindstyve Millioner Aars Forløb.
Vi kan da ikke forudse de store Mænds Komme; men vi
kan i Historien paavise de almindelige Aarsager, der
bragte Menneskeheden saa vidt, at den, da de store
Mænd kom, var modtagelig for deres Indflydelse. De
Beviser, man anvender for at godtgøre, at en enkelt
Mand Intet betyder, godtgør kun, at der er Meget,
som han ikke kan gøre, men ikke, at hvad han gør, er
Ingenting. Vor hele europæiske Civilisation afhænger
af Themistokles, siden Sejren ved Salamis beroede
paa ham. Hele Englands Udvikling afhænger af William
Erobreren, eftersom den normanniske Erobring var hans
Værk.
I det her Udviklede er i saa sammentrængt og nøjagtig
Form som muligt den Gomte-Miirske Anskuelse af
den historiske Videnskab givet. Man vil se, at den
bestræber sig for at besvare saavel det Spørgsmaal,
hvorvidt det Nødvendige kan vorde, som det Spørgsmaal,
hvorvidt og indenfor hvilke Grænser det er muligt
at forudse og forudsige. Det er paa Grundlag af den
skildrede Grundanskuelse, at Taine har opført sin
historiske Lære. Forud for Fremstillingen af denne,
der hos Taine jo ikke fremtræder blot som Teori,
men desuden praktisk udført saavel i mange mindre
Forsøg som i et stort historisk Arbejde, bør gaa en
Paavisning af, ad hvilken Vej og paa hvilken Maade
den filosofisk-videnskabelige Betragtning af Historien
har dannet sig. Først efter et Blik herpaa ses Taines
Synsmaade i det rette Lys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
