Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 Den franske Æstetik i
vore Dage
nogen dumdristig Maade eller paa Grundlag af ensidig
og fattig Iagttagelse; de har Paalidelighedens Præg,
og de kan berigtiges, ifald de lider af Mangler. Men
man vil ogsaa se, at de kun er Erfaringslove og ikke
giver sig ud for Andet. De opklarer en Mellemegn, men
lader Skyggen blive liggende over Tankens Højder. De
forklarer Intet paa udtømmende Maade, og vilde kun,
ifald de mentes at give den sidste Forklaring, kunne
lede vild. Det er let at føre dem tilbage til Taines
Grundforestilling om Aarsagen. Man har fundet disse
Love, efter at man i Naturvidenskaben havde opgivet al
Forskning angaaende de oprindelige Aarsager, og efter
at man havde forvist Hensigtsaar-sagerne tillige med
dem. Den iagttagende Metode spørger ikke om Organernes
Hvorfor; Organet eksisterer for den ikke i Kraft af et
Formaal, der udtrykker Hensigten med det. Den betegner
Organet ikke ved dets Brug, men ved dets Bygning,
siden samme Organ løser de forskelligste Opgaver og
samme Hverv udrettes af de forskelligste Organer,
som f. Eks. Elefantens Snabel og visse Abers Hale
benyttes som Haand. Den iagttagende Forskning har
videre opdaget, at en Mængde naturlige Kendsgerninger
(som f. Eks. Uformeligheder og Uregelmæssigheder i
Naturen, ja endog blot dens Ødselhed), er uforklarlige
som Dannelser i en bestemt Hensigt. Paa samme Tid har
den sammenlignende Anatomi godtgjort, at Former og
Organer (som Mandens i Væksten stansede Bryster eller
Fosterets Overgangs-former, ved hvilke Mennesket,
før det bliver Menneske, ligner Fiske og Krybdyr)
ingenlunde stemmer med det Maal, som Arten forfølger,
eller med dens Levevis. Med ét Ord, man har fundet,
at der viser sig Uorden og Mangel paa Sammenhæng, i
Fald man søger at forklare enhver Enkelthed ved Ideen
om en Hen-sigtsaarsag. I Modsætning hertil har man da
ved en ny Lære, Geffroy de St. Hilaire’s og Goethe’s,
søgt at forklare al den Famlen og alle de Omveje,
som er blevne paaviste i Naturens Virkemaader. Denne
Lære gaar ud paa Kompositionens Enhed. Formernes og
Bygningens Overensstemmelse aabenbarer Forskeren, at
Naturen, der handler uden Hensigt, altid og overalt
handler ensformigt. Til denne Lov er det, at Darwins
bekendte Lære naturligt slutter sig. Darwin vil ikke
nøjes med den Forsikring, at virkende Aarsager har
gjort Alt, han vil forklare, hvorledes, l Modsætning
til Buffon tænker han, at Arterne ikke er virkelig
blivende Væsenheder, men uendelig Foranderlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
