Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Den franske Æstetik i
vore Dage
ledes fordeler dens Virkninger sig? Det ses uden
Vanskelighed, naar man betænker, at i alle Aandens
forskellige Virkekrese er der noget Fælles. Kunsten er
overalt en Slags sanseliggjort Filosofi, Religionen
en Art Digt, der antages for sandt, Filosofien en
Art Kunst og Religion, der er tørret ind til rene
Ideer. Disse tre Grupper har da et Fælleselement i
Opfattelsen af Verden og dens Grund, og hvis nu dette
for dem alle fælles Element bliver særegent bestemt
ud fra Racen eller Omgivelserne, saa gaar dette
Særpræg nødvendigvis over i alle de Grupper, i hvilke
hint Element træder ind. Det er Fælleselementet,
fra hvilket alle de af Taine paaviste Love (om den
gensidige Afhængighed osv.) udledes, og ud fra det
nu naaede Standpunkt er det, at Muligheden viser
sig til at finde de almindelige Love ikke blot for
denne eller hin Literatur og Religion, men Loven for
Litera-turernes og Religionernes hele Gruppe.
Dersom man f. Eks. vil indrømme, at en Religion er
et Digt om det Oversanselige, paa hvilket der tros;
dersom man fremdeles iagttager, at der gives visse
Tidspunkter, visse Racer og visse Omgivelser, der
ualmindelig kraftigt udvikler Tilbøjeligheden til
at tro, den digteriske Evne og Evnen til filosofisk
Grubleri; dersom man lægger Mærke til, at Buddhaismen
og Kristendommen er opstaaede under Omstændigheder,
der ligner dem, der fremkaldte det religiøse Sværmeri
i Cevennerne; dersom man endelig erkender, at de
oprindelige Religioner opstod paa den menneskelige
Indbildningskrafts rigeste Blomstringstid, da
Barnligheden var skønnest, Lettroenheden størst, og
den menneskelige Fornuft lige begyndt at vaagne, og
dersom man f. Eks. iagttager, at Muhamedanismen opstod
saratidigt med den digteriske Prosas Oprindelse hos et
Folk, der ingen Videnskab besad, paa et Tidspunkt,
da en pludselig Aandsudvikling fandt Sted - saa
vil man kunne slutte, at en Religion opstaar,
forfalder, omdannes og reformeres, alt eftersom
Omstændighederne med mere eller mindre Kraft, forener
de tre Naturtilbøjeligheder, der frembringer den.
Enhver Gruppe har da til umiddelbar Aarsag en
Tilbøjelighed eller en Samvirken af Tilbøjeligheder,
opstaar, naar denne Aarsag er given, og bortfalder,
naar den forsvinder. Den er forbundet med sin Aarsag
som Duggen med Luftens Afkøling, som Udvidelsen med
Varmen. Der gives nødvendigt sammen-koblede Par i
den aandelige Verden som i Stoffernes Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
