Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 Den franske Æstetik i
vore Dage
en Følge, Bestræbelsen eller den udvortes
Sansning. Erfaringen sammenknytter dem og i Kraft af
den forudser vi, at Bestræbelse vil følge Beslutning,
som Sprængningen følger Berøringen med Gnisten. Vi
lader da de psykologiske Indbildninger ligge, og vil
simpelthen under Navnene Aarsag og Virkning søge de
Foreteelser, der uden nogen Undtagelse danner Par.
Til at opdage disse ufravigeligt sammenkoblede Par
angiver Mill fire forskellige Fremgangsmaader,
der stemmer overens i at anvende Udsondring som
Hovedmiddel. Har man to Grupper, den ene bestaaende
af Forudsætninger, den anden af Følger, og enhver
af dem indeholder et vist Antal Elementer, saa er
Spørgsmaalet: Til hvilken Forudsætning hører enhver
af Følgerne? Hører den første Følge til første,
anden eller tredje Forudsætning? osv. For at besvare
Spørgsmaalet og gøre Opdagelsen, maa man udsondre,
det vil sige, udelukke de Forudsætninger, der ikke er
bundne til den Følge, man betragter. Men da man ikke
virkeligt kan udelukke dem, og da i Naturen Parret
altid er omgivet af uvedkommende Omstændigheder,
samler man forskellige Tilfælde, som ved deres
Forskellighed muliggør Bori-skæringen af hver enkelt
Omstændighed og Betragtningen af det nøgne Par. Det
gælder da kun om at danne eller rettere at finde Par;
man finder dem ved at afsondre dem; man afsondrer dem
kun ved Sammenligning; og man har her, som overalt,
i Erfaringen Erfaringens eneste Dommer og Prøvesten.
Man tror ikke, siger Mill, en Rejsende, som fortæller,
at han har set Mennesker, hvis Hoveder sidder under
Skuldrene, men man tror derimod nok en Rejsende, som
fortæller, at han har set sorte Svaner. Og dog har man
maaske kun set hvide Svaner, ligesom kun Mennesker,
der bærer Hovedet øverst. Hvorfor forekommer den anden
Sætning da mere trolig end den første? Prøver man
den ikke her paa anden Maade end ved Erfaringen? Nej,
men man véd, at Dyrenes Farve er mindre bestandig end
deres Legemsdeles almindelige Bygning, og hvoraf véd
man det? Af Erfaring.
Heraf følger da ogsaa, at Erfaringen selv begrænser
den Bane, som den aabner os. Al Forklaring er kun en
Tilbageføring, hvorved vi bringes et Skridt nærmere
til Besvarelsen af det Spørgsmaal, hvilket det mindste
Antal Antagelser er, ud fra hvilket den bestaaende
Naturorden kan afledes. Forklaringen gør os da ikke
denne Naturorden mere begribelig i dens Væsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
