Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
253
Vi naaer ikke til Svaret paa noget Hvorfor. At
forklare en Naturlov betyder ikke Andet og kan ikke
betyde Andet end at eftervise andre almindeligere
Love og disses faktiske Forbindelser saaledes, at
naar disse antages,, følger de særskilte Love uden
nogen ny Forudsætning.
For det Første kan Naturens sidste Love ikke for os
være mindre talrige end de forskellige Arter af vore
Sansninger. Vi kan vel føre en Bevægelse tilbage til
en anden Bevægelse, men da f. Ex. Farve ikke er en
Grad af Lugt, Varme eller deslige, men er væsenlig
forskellig fra alle andre Naturforeteelser, saa vi
altsaa ikke kan føre Sansningen af Farve tilbage
til Sansningen af Varme, Lyd o. s. v., ikke heller
kan tilbageføre nogen af disse Sansninger til en
blot Bevægelse, saa maa der gives visse sidste
Love for Farverne. Vel kan man muligvis paavise,
at en anden (mekanisk eller kemisk) Foreteelse
bestandig gaar forud for enhver Farveforekomst;
men derved er ikke forklaret, hvorfor en mekanisk
eller kemisk Virksomhed frembringer en Fornemmelse
af Farve. Hvor mange skjulte Led vi end opdager
i den Kæde af Aarsager, som ender i et Farvesyn,
maa den sidste Lov altid blive en Farvens Lov, ja,
dette gælder endog om enhver af de ikke i Grad, men i
Beskaffenhed forskellige Farver. Erfaringen kan ikke
undertrykke de Forskelligheder, som begrunder den. Vi
forstaar Millioner af Kendsgerninger ved Hjælp af
hundrede Kendsgerninger, som vi ikke forstaar.
For det andet er det os umuligt at sige, at hin
Flerhed af Naturlove kun tilsyneladende, kun i
Forhold til vor Aand, ikke lader sig føre tilbage
til en Enhed. Vi kan ikke sige, at disse mange
Størrelser, hvorved vi bliver staaende, paany maa
have Aarsager ligesom de afledede Kendsgerninger,
hvis Aarsager de er. Vi kan ikke afgøre, at enhver
Begivenhed paa ethvert Punkt i Tid og Rum sker
efter Love, og at den lille os bekendte Verden er
den hele Verdensorden i det Smaa. Thi den Lov, der
tildeler enhver Begivenhed sin Aarsag, har ingen
anden Grund end vor Erfaring og ingen Rækkevidde ud
over vor Erfaring. «Jeg er overbevist om, siger Mill,
at dersom en Mand, som er vant til at udskelne og
undersøge, øvede sine Evner oprigtigt i den Retning,
og særlig udviklede sin Indbildningskraft, vilde han
ikke finde nogen Vanskelighed ved den Forestilling,
at paa visse Steder, f. Eks. i en af de Stjernehimle,
i hvilke Astronomien nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
