Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 Den franske Æstetik i
vore Dage
vides, mener Mill, af en ydre Erfaring, som Øjnene
meddeler, eller af én indre, som Indbildningskraften
giver. Men, siger Taine, det vides ogsaa af Sagens
Definition. Lad os undersøge dens frembringende
Elementer. Den almindelige Forklaring af den lige
Linje, at den er den korteste Vej mellem to Punkter,
rammer kun en afledet Egenskab hos den. Den er den
Linje, som dannes af et Punkt, der stræber at nærme
sig til et andet og alene til dette andet. Derfor
er to Punkter nok til at bestemme en lige Linje. To
Linjer, der har to Punkter tilfælles, maa altsaa falde
sammen i hele deres Udstrækning, og dette er atter
Et med, at de intet Rum kan indeslutte. Siger man
kun, at to lige Linjer efter Erfaringens Vidnesbyrd
ikke kan indeslutte noget Rum, da nøjes man med at
bekræfte Sagen; i det andet Tilfælde udleder man
den, og viser, at det Modsatte af Grundsætningen
ikke blot er ufatteligt, men selvmodsigende. Det
ses paai denne Maade, at Sætningen er en identisk
Sætning; at dens Grundord indeholder den Egenskab,
der tillægges det, saa Sætningen ikke forener to
adskilte Led, der ikke vil gaa op i hinanden, men
er en simpel Opløsning i Grundbestanddele. Alle
Aksiomer er dette, siger Taine. Man behøver kun at
opløse Begreberne Lighed, Aarsag, Substans, Tid,
Rum i deres abstrakte Elementer for at fremstille
Lighedens, Aarsagens osv. Aksiomer. Der gives kun én
umiddelbart indlysende Grundsætning, Identitetens^ (at
a er lig a). De andre er blot Anvendelser eller Følger
deraf. Aksiomerne forener ikke to Led, der ledsager
hinanden, men to Led, hvoraf det ene indeholder det
andet. Fulgte Leddene kun paa hinanden, da maatte
vi sige som Millr at de maaske ikke altid følger paa
hinanden. Er det ene derimod indbefattet i det andet,
da ligger deri Foreningens Nødvendighed. Der er i saa
Fald ingen Plads imellem dem til nogen Omstændighed,
som kunde skille dem ad; ti de er kun én Sag, set
fra to Sider. Egenskabsordet er altid indeholdt i
Grundordet og kan altid ved opløsende Undersøgelse
uddrages deraf. Kant mente, at det i visse Tilfælde
ikke forholdt sig saaledes. Hegel har bevist, at
de tilsyneladende Undtagelser gaar ind under den
almindelige Regel, og hvorledes skulde det kunne være
anderledes, da Udsagnsordets eneste Mening er den,,
at Egenskaben indeholdes i Grundordet!
Lad os først se dette med Hensyn til
Substans-Aksiomet: Enhver Egenskab forudsætter en
Substans. Hvad er en Substans,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
