Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Den franske Æstetik i
vore Dage
Uendelighed. Vi er henkastede i dette uhyre
Verdens-Alt som et Skaldyr paa en Strandbred eller
en Myre ved Foden af en Høj. Der er da I enhver
Sag en tilfældig og stedlig Del, der vel som det
Øvrige afhænger af oprindelige Love, men kun gennem
en uhyre Række af Mellemled, saaledes at der mellem
Sagen og hine Love er en uendeligt vid Kløft, som
kun en uendelig Kæde af Slutninger fra det Almene
til det Særegne kunde bane Vej over. Dette er den
uforklarlige Del af Foreteelserne, og det er den, som
de tyske Metafysikere efter Taines Opfattelse forgæves
har forsøgt at forklare. De har af deres elementære
Visdom villet udlede Planetsystemets Form, Fysikens
og Kemiens forskellige Love, Livets Hovedtyper,
Civilisationernes og de menneskelige Ideers Følgeorden
og har vredet deres altomfattende Formler, for af
dem at uddrage ganske særegne Tilfælde. Saaledes
har de betragtet middelbare og fjerne Følger af
hine Love som umiddelbare og nære. De har udelukket
Tilfældigheden, som uværdig for Videnskaben, fra deres
Tankebygnings Grundvold og det Hul, som de saaledes
lod staa, har, udfyldt, som det blev, med daarligt
Bygningsstof, gjort hele Bygningen usikker. Men
heri ligger ingenlunde, at Alt er stedligt. Paa et
nok saa lille Rum og i et nok saa kortvarigt Liv
kan alt Det opfattes, som er almindeligt, altsaa
udbredt over store Strækninger i Rummet, alt Det,
som er altomfattende, altsaa udbredt over hele Tiden
og hele Rummet, og alt Det, som er ubetinget, altsaa
af den Art, at det ikke fattes i nogen Genstand. Jo
mere almindeligt Noget er, des færre Kendsgerninger
behøver man jo at gennemløbe for at træffe det, og er
det ubetinget, kan man naturligvis slet ikke undlade
at møde det. Af denne Grund er det, at Metafysiken
tiltrods for vor snevre Erfaring er mulig.
Aandens virksomme Retning, Erfaringen, fører til at
betragte Naturen som en Samling af Kendsgerninger;
dens grublende Retning, Abstraktionen, fører til
at betragte den som et System af Love. Anvendt i og
for sig er den første engelsk, den anden tysk. Taine
mener, at den franske Aand, der i det 18. Aarhundrede
udvidede de engelske Ideer, i det 19. Aarhundrede
har det Kald at nøjagtiggøre de tyske. Han betragter
det som dens Gerning at berigtige og supplere de to
Nationalaander ved hinanden, at sammensmelte dem,
at udtrykke dem i en Stil, som hele Europa fatter,
og saaledes af dem at danne den altomfattende Aand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
