Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Den franske Æstetik i
vore Dage
Maskine har Kraft til at løfte en Vægt af hundrede
Pund, betyder det kun, at naar Vægten anbringes paa
den, er det nødvendigt, at den bliver løftet. Dersom
jeg siger, at den sammenpressede Damp er en Kraft,
mener jeg simpelt, at det Legeme, som yderligere
vil sammentrykke den, nødvendigvis bliver stødt bort
eller sprængt. Hvad er Kraften altsaa ogsaa her? Kun
et Forhold.
Taines Aarsagslære gør, som vi har set,
Aarsagsforholdet til et Identitetsforhold mellem
en oprindelig Egenskab og afledede Egenskaber,
imellem Loven, der er en naturlig Gruppe, og den
virkelige Kendsgerning, der er en kunstig Gruppe. Maa
kan herimod med Rette gøre gældende, at kun ved en
unøjagtig Sprogbrug betegnes de oprindelige Elementer,
der frembringer Trianglen og Kuglen, som Aarsager til
disse Egenskaber, og at Tyngdeloven kun i uegenlig
Mening er Aarsag til dette eller hint Legemes Fald,
da dette jo ikke betegner Andet, end at ethvert Legeme
falder mod Jordens Midtpunkt, naar det ikke er i
Ligevægt. Kort sagt, det er kun i overført Forstand,
at Begrebsbestemmelserne er Aarsager i Geometrien
og Lovene Aarsager i Fysiken. Da Loven blot er et
Forhold mellem Foreteelserne, kan den ikke bevirke,
at de er, kun hvorledes de er. Efter rigtig Sprogbrug
findes den sande Aarsagstype kun, hvor Aarsagen ikke
forholder sig til Virkningen som det Abstrakte til
det Konkrete, men som det, der frembringer, til det,
der frembringes.
De spiritualistiske Modstandere af Taines Aarsagslove
finder Typen for Aarsagsforholdets frembringende
Virksomhed «i den menneskelige Vilje, som er Ophav
til vore frie Handlinger, og i den guddommelige Vilje,
som aabenbarer sig ved Verdens Oprindelse*. Hvad den
sidste Magt angaar, har Taine ikke forsøgt at modsige
dem; med teologisk Bevisførelse har han aldrig indladt
sig. Men han har følgestrengt fjernet Kraftideen
ogsaa fra Viljesforholdet. Dette kommer frem i hans
Kritik af Maine de Biran. Maine de Biran paastod,
at han mærkede Kraften, ganske som man mærker
en Fornøjelse eller enhver anden Sansning. Han
har, siger Taine spotvis, set den aandelige
Monade tage fat i Musklen og trække den sammen;
men Beslutningen har ikke desmindre ingensomhelst
umiddelbar Indflydelse paa Musklen. Den frembringer
en vis bestemt Forandring i Hjernen, og det er Alt,
hvad den gør. Hin Hjerneforandring forplanter sig
da fra Hjernen til Marven, fra Marven til Nerven,
fra Nerven til Musklen. Overskærer man Marven eller
Nerven, forbliver, trods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
