Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
273
alle Viljens Befalinger, Musklen ubevægelig. Rører man
Marven eller Nerven, trækker Musklen sig sammen trods
al Viljens Modstand. Langt fra at bevæge Musklen,
stræber Viljen end ikke efter at bevæge den. Viljen
gaar ikke ud paa Muskelsammentrækningen, men paa
Muskelsansningen. Den maa ved Hjælp af talrige og
famlende Forsøg først have opdaget den nøjagtige
Art og Grad af Muskelsansning, som den (for at naa
et vist Øjemed, ramme Maalet med en Sten f. Eks.),
maa fornemme. Vi har da kun en afhængig og middelbar
Magt. Det er umuligt, at Nogen har kunnet mærke,
hvad der afgjort ikke finder Sted. Det er ikke ved et
umiddelbart Blik, men ved en langsom Slutningsfølge
fra det Enkelte til det Almene, at vi opdager
Forbindelsen mellem vore aandelige Beslutninger og
vore legemlige Bevægelser. Alt, hvad vi kan stadfæste,
er et Sammentræf og et Afhængighedsforhold ganske ligt
med det, som vi iagttager mellem Strengens Svingninger
og Tonen. Vi hæver dette Forhold til almindelig Lov,
idet vi føler, at det, naar alle Betingelser ellers
er de samme, vilde være urimeligt, om det fornegtede
sig selv. Vi forudser, at naar Beslutningen er
givet, vil Bevægelsen indtræffe; vi erklærer det
for nødvendigt, at den maa ske, og idet vi overfører
denne Nødvendighed paa Beslutningen, siger vi, at den
er en Kraft og frembringer Bevægelsen. «Saaledes,
siger Taine, gaar Entiteterne deres Vej, Monaderne
fordamper, de smaa ulegemlige Væsener flygter bort
til Sylferne og Gnomerne; Kræfterne viser sig som
afledede Egenskaber og nødvendige Forhold.»
Ud fra denne positivistiske Verdensbetragtning er
Taine da i Stand til paa sin Maade at forklare alle
de øvrige Verdens-betragtninger (den tidligere
panteistiske og den ældste teologiske) som
Stadier. Tag Verden som den er, som Videnskaberne
fremstiller den, siger han, saaledes er den en
regelmæssig Gruppe, en Rækkefølge, der har sin
Lov. Da man udleder Rækkefølgen af Loven, kan man
sige, at denne avler hin, og betragte Loven som
en Kraft. Har man en Smule Fantasi, gør man hin
Kraft til et særskilt Væsen, der falder udenfor
Erfaringens Rækkeevne, og som er rent aandeligt,
de sanselige Tings Ophav og Væsens-fylde. Saaledes
har man et oversanseligt Væsen. Fortsætter man saa
denne Bevægelse, der, naar den engang er begyndt, kun
lader sig standse ved en voldsom Aandsanstrængelse,
saa omdanner Ophavet sig til et Princip, der ikke
alene er suverænt
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIII.
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
