Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
275
Tilstand end Virksomhedens. Tilbage staar da kun
Ideen om den ubetingede Vorden. Men selve denne store
Helhedstanke, der i Filosofien bestandigt vender
tilbage, strander paa Umuligheden af at bestemme det
Vordende uden at gøre sig skyldig i Modsigelser*).
Man finder disse Modsigelser hos Taine, der fører
Alt tilbage til «Grupper af nærværende eller mulige
Bevægelser» uden at omtale et Noget, der bevæges. Ti
den samme Mand, der psykologisk og historisk
stansede ved en første, rent stoflig Tilfældighed,
opløser i Metafysiken Stoffets Begreb i Bevægelser
eller Svingninger uden et Noget, der bevæges eller
svinges. Man finder disse Modsigelser fremdeles
i den Vanskelighed, Taine har med at forklare
Overgangene til det Nye saavel i Naturen som i
Historien. Selv om man udelukker enhver Idé om et
Spring i Naturudfoldelsen og hævder den uafbrudte
Sammenhængs Princip (Leibniz’s Kontinuationsprincip)
indtil det Yderste, formaar man ikke, naar Aarsagen
forklares som den tilstrækkelige Grund, at betegne den
ene Foreteelse som resulterende af den anden. Taine
maatte følgerigtigt gaa saa vidt, at han hævdede,
den foraarsagede Foreteelse var den samme som den
foraarsagende, i strengeste Forstand den selvsamme.
Saaledes blev al Udvikling umulig. Og saaledes blev
da ogsaa al Forskellighed umulig. Jeg har allerede i
første Kapitel vist, hvorledes hans elementære Idé om
den herskende Evne lader al Forskel uforklaret. Men
naar Udvikling og Forskel forbliver ubegrebne,
er ogsaa Historiens Fremskriden ufattelig. Det
Nyes Indtræden eller Optræden forbliver hos Taine
ufor-staaelig, ja negtes endog i Principet, og Geniet
bliver derfor ikke begrebet som nyt Udgangspunkt,
men udelukkende som Sammenfatning. Man kan da sige,
at Taines Filosofi, der maa betegnes som en egen
Art af Panlogisme, hviler paa Forestillingen om en
ubetinget Hvile, om et ubøjeligt sammenkædet Hele,
der forbindes og sammenknyttes ved Jernbaand.
Det er i denne sidste Henseende interessant at
sammenstille den med hans Vens og Samtidiges Ernest
Renan’s filosofiske Forestillinger; ti en egenlig
Filosofi kan der ikke tillægges Renan. For ham
indskrænker hele Filosofien sig til Forestillingen
om den almene Bevægelse og uophørlige Vorden. Men
trods denne
*) Smlgn. Herbart: Lehrbuch zur EMeitang in die
Philosophie.
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>