Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 Den franske Æstetik i
vore Dage
har Plads til lange Citater, er Forsikringen, og
Forsikringer har ingen overbevisende eller malende
Kraft.
Om Taines Fremgangsmaade, der i Modsætning til
Hegels: at anlægge Aandsvidenskabernes Metode paa
Naturvidenskaberne, anlægger Naturvidenskabernes paa
Literaturen og Kunsten, kan man have en ufordelagtig
Mening; man kan finde Metoden utilstrækkelig eller
falsk; man kan finde, at han betragter blotte
Slægtskabsforhold mellem forskellige Videnskaber
som ensartede Tilfælde og narrer sig selv ved at
tage Lignelser bogstaveligt; men alt dette kommer jo
ikke i Betragtning, i Fald han hyppigt naaer Maalet
udenom sin Metode. Hvad gør det f. Eks. om hans
Metodes Ensidighed umuliggør Opfattelsen af Geniels
individuelle Ejendommelighed, naar hans kritiske
Talents Mangesidighed bevirker, at han stiller os det
geniale Individ lyslevende for Øje, og forklarer det,
efter at have malt det.
Intet er mere ejendommeligt for Taine end den
mærkværdige Forening, der finder Sted i hans
Aand af filosofiske, stilistiske, digteriske og
maleriske Anlæg. Hans strenge Logik, hans Stræben
efter Klarhed til det Yderste og fremfor Alt hans
dybe Trang til at ordne og systematisere, der gør,
at han paa Franskmændenes Vis stundom forfalder til
tør Skematisme, viser, at han paa Bunden af sin
Sjæl er Tænker. At hans Tanker er mere klare end
rige, mere tørre end flydende, er fuldt saa meget
en Nationalmangel som en personlig. Hans ivrige,
udholdende, altid lærerige og ofte vellykkede Forsøg
paa at omdanne et Fag, som Franskmændene tidligere
har regnet til Skønliteraturen, saaledes, at det
kan indtage en Plads mellem Videnskaberne, er et
Vidnesbyrd om hans logiske Grundtilbøjelighed. Hans
Gave til at fortælle og meddele, ikke blot de
Enkeltes Liv og Levned, men store historiske
Tidehvervs Begivenheder og disse Begivenheders Aand,
hans Evne til at fremstille Massernes gærende Uro og
kæmpemæssige, uklare Bestræbelser og Drifter, som han
mest glimrende har lagt den for Dagen i sin Skildring
af Englands hedenske og kristelige Renæssance, staar
paa en i Livet ellers næsten aldrig forekommende
Maade ubeskaaret ved Siden af hans systematiserende
Tænkning.
Man har imidlertid langt fra udtømt hans Talent ved at
betegne det som grublende og episk. Det -er tilmed i
højeste Grad malerisk. Ligesom Taine i Frankrig er
den første Kritiker, der har søgt at sammensmelte
Skønliteratur og Videnskab, saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
